Det var august 2004. Vi mødtes hos Annedorthe i hendes nye bolig, nu med plads til gæster!
Forlaget skriver:
Roman om herboristen, ligrøveren og kvaksalveren Giuseppe Emanuele Pagamino, der i 1348 kommer til det pestramte Firenze for at se, hvad der er at erhverve af kostbarheder dér. I et hus fyldt med lig finder han drengen Arturo, som sammen med æslet Bonifacius bliver Giuseppes tro følgesvend. Sammen kommer de ud for mange (u)sandsynlige hændelser i Giuseppes jagt på en fingernegl fra et djævlebarn – den eneste ingrediens han mangler for at kunne færdigbrygge sin udødelighedsdrik
Vores stikord:
“Er Arturro både Gud og Satan?
Bliver Tizian fri ved at springe i kløften eller får han som fortjent (djævlens værk)?Guiseppe = slags Don Quijote
Den store Gartner = Gud, skaberen (får alting til at gro)
Tema: Det evige liv/ skæbnen, er moralen at man ikke kan løbe far sin skæbne?
Om skrivestilen: godt at alle ender samles.
Hvem lukkede Seppe ud af fangehullet? Bedste bud: Gud (den store gartner), han havde en plan med ham.
Arturro = Jesusfiguren, som giver menneskeheden, repræsenteret ved Guiseppe, det evige liv.”
Og gav den så 5 velfortjente stjerner.
1 kommentar so far ↓
Mathilde // marts 26, 2008 at 2:42 pm |
En dag var jeg ude i skoven og pluke jorber , og så kom der et kempe uhyr op af joren og spiste alle jorbern..
Så tog jeg hjem og så kom der et rumvæsen op af jodern.
Fra Mathilde F.n Amalie F.n.