Det var september, vi var hos gravide Susanne.
Forlaget skriver:
Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstaver med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.
På sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvadan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig fra det gamles ruiner.
Vores anmeldelse:
- syret
- problemstillingen kan man godt forholde sig til, mens formen er svært tilgængelig
- man bliver irriteret på Harry
- imponerende indsigt i en anden verden
- meget tidstypisk roman
3 stjerner fik den med på vejen.
2 responses so far ↓
Gert Langhoff // maj 1, 2007 at 12:08 am |
Det er en meget udfordrende bog, og det er en “drengebog”, med det sagt, så mener jeg for drenge i alle aldre, der på et eller andet tidspunkt har havnet i en livskrise og er faldet igennem, hans indsigt er for en mand fuldstændigt forbløffende, læs den og læs siden siddharta når du vil give din sjæl en gave.
Gert Langhoff // maj 1, 2007 at 12:09 am |
drengebog ser jeg er et dårligt udtryk, det er en bog for mænd, der har glemt hvem de selv er midt i en feminin tid!