Marilynne Robinson: Gilead

Marts 2007. Vi var hos Marie på Østerbro.

Forlaget skriver:

I 1956, mod slutningen af sit liv, begynder pastor John Ames på et brev til sin syvårige søn, som han har fået meget sent i livet. Han vil gerne efterlade sig et vidnesbyrd om sig selv og om sin og drengens slægt.

Både Ames’ far og farfar var præster. Farfaren kæmpede i årevis for ophævelse af slaveriet, og som 50-årig deltog han i Den Amerikanske Borgerkrig på Nordstaternes side. Faren derimod var pacifist.

Ames betragter livet som et langsomt udfoldet mirakel, og han ser både sin unge kone og sin søn i dét særlige lys.

Da en vens fortabte søn vender hjem – en ung mand som Ames aldrig har brudt sig om, og som har trukket et spor af ulykke efter sig – bliver præstens fint kalibrerede verdensbillede imidlertid sat på prøve.

En intens og smuk bog om tro og tilgivelse, om fædre og sønner, og om at sige farvel til livet.

Vores anmeldelse:

• Forvirring omkring navnene, Jack= John? (amerikansk skik)
• Episode med hesten og hullet er hylemorsom
• (Beretninger om) episoder gentages, bare med en ny vinkel – men nok bevidst og meget naturligt når det er retrospektivt/et brev.
• Farfaren er sjov!
• Reiligiøse referencer svære når de bygger på amerikanske forhold – hvad er en presbytarianer?
• Tema: misundelse, præstegerning, finde fred (velsignelsen)
• Sød gestus at skrive brev til sin søn – ansvarsfuldt
• Hvorfor Pulitzerprisen? Fordi den pris er amerikansk.
• Association til “Det lille hus på prærien” – øde, ensomhed som vi ikke kender til i Danmark

Den fik fire stjerner – argument for den sidste stjerne: unik!