Forlaget skriver
Så fantastisk er det nu heller ikke at være guddommelig! Efter ”alt det der med Jesus” blev de græske guder smidt ud af Olympen og købte enbeskidt, lille ejendom i London.
I Marie Phillips’ Når guder er værst er livet som gud ikke nær så glorværdigt, som man måske kunne forvente. Der skal arbejdes, for at tjene til huslejen. Og det hus, man betaler af på, er ikke engang noget at råbe hurra for. Til gengæld er der gang i gaden uanset hvor tankelæseren, Apollon, telefonsexsælgeren, Afrodite eller hundelufteren, Artemis befinder sig … endda så meget, at det er lige ved at kamme over. Men så dukker den pæne og ordentlige rengøringsassistent, Alice, op og får med sit eget liv som indsats bragt styr på sagerne og givet guderne deres kraft tilbage.
Vi synes:
Signe – som ikke kunne deltage denne gang – sendte en meget rammende anmeldelse, så vi var lidt dovne og læner os op af hendes ord:
“Ganske glimrende ferielaesning. Jeg var godt underholdt – og har vaeret glad for at faa opklaret hvor de graeske guder egentligt forsvandt hen, da de faldt fra olympen.
Sammenlignet med andre i samme genrer, saa holder den stilen fint – man skal ikke taenke ej heller tage stilling til noget som helst – blot laese derudaf. Og det goer den super velegnet til park-strand-fly-tog-afslapningslaesning.
Jeg synes inden for sin genre fortjener den topkarakter, da den er saa dejligt afslappet og overraskende – men paa vores stjerne skala vil jeg gi den 2-3. Men det betyder ikke at jeg synes den er daarlig – slet ikke.“

0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.