
Forlaget skriver:
Torben er 57 år gammel og en anerkendt møbeldesigner, der bl.a. har designet en serie af populære stole. Han underviser på designskolen og gift med Marianne, som er 15 yngre, smuk og succesrig. Men deres forhold er kørt fast, erotikken uden gnist, og Torben mistænker hende for at have en elsker. Krisen i Torbens liv eskalerer, da hans venner Eva og Peter beder ham flyve ned og hente et maleri i deres lejlighed i Nice.
Operationen er ikke helt lovlig og skal snart vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ikke mindst fordi Torben i Nice møder antikvitetshandleren Charlotte og forelsker sig hovedkulds i hende. Hun er fem år ældre end han og usædvanligt attraktiv. Torben stilles over for nogle skæbnesvangre valg — skal han opgive sin kone for en “ældre model”? — mens han uafvidende kommer til at balancere på kanten af loven.
Vi synes:
Uvedkommende historie. Hvad skal vi med den?
Titlen er for søgt: At elske Charlotte (den ældre kvinde) og Charlotte (møbeldesigneren).
Sprogligt OK fortælling og fin lille kærlighedshistorie, men ellers alt for mange uforløste historier (kludetæppe).
Meget kikset med hans Post Scriptum: “Jeg vidste ikke selv hvad jeg ville med den her roman, men tak til dem der ledte mig på sporet”. Men så skulle du nok bare helt have ladt være med at udgive det – eller kogt det ned til en lang novelle.
Forsiden trækker også ned!
2 stjerner – for sproget og kærlighedshistorien i sig selv.
0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.