Selden Edwards: Den lille bog

Oktober 2009

Forlaget skriver:

En amerikansk rockstjerne fra 1970′erne, søn af en krigshelt og sønnesøn af en finansmand, vågner af en døs midt på en befærdet gade og konstaterer, at han befinder sig i Wien i 1897. Paradokser og sammentræf fylder hans uforklarlige ophold i den gamle kulturby, der vrimler med blandt andet kendte wienere som Freud, Mark Twain og andre markante personligheder, alt imens hans 90-årige mor sideløbende beskriver hans opvækst og liv i det århundrede, han kom fra.

Selden Edwards, 64 år, begyndte at skrive på Den Lille Bog i 1974, og det fortsatte han med i 34 år, indtil et amerikansk forlag fik øjnene op for denne usædvanlige bog og forfatter.

Vi syntes:

Skuffende i forhold til bogens PR. Den er for tænkt! “Den holder ikke”, som Signe sagde.

Omhandler tre generationer af F. Standish Burden. Faren minder lidt om Forest Gump (jf. alt hvad han gør, går godt!). Og det bliver man rimelig irriteret over.

Men man får godt nok lyst til at tage til Wien – begejstringen smitter. Og den er rigtig flot sat op, lækker bog.

Derfor 3 små stjerner alligevel …..

John Steinbeck: Mus og mænd

 

Forlaget skriver:
Den gribende og klassiske fortælling fra 1937 om venskabet mellem to omstrejfende californiske landarbejdere, den enfoldige og stærke Lennie og hans trofaste og intelligente ven George.

Vi synes:
Vi forstår ikke helt, hvorfor det er en klassiker. Den skal helt klart læses på originalsporg pga. det amerikanske arbejderslang. Derfor forskellig oplevelse blandt læsegruppen – dem duer ikke på dansk! Selv omslaget er tarveligt.

Ellers god komprimeret historie. Meget godt tidsbillede, fx om negeren der ikke må bo sammen med de andre daglejere.

Godt med en kort bog (så fik Marie læst )

Alternativ bagside til bogen (komponeret af Signe & Marie):
Udviklingshæmmet stor ung mand går efter et utal af mus til større objekter og kvæler først hundehvalp siden farmerhustru! Bliver derefter skudt. The End!

3 stjerner (men for den engelske version!)

Marie Phillips: Når guder er værst

Forlaget skriver
Så fantastisk er det nu heller ikke at være guddommelig! Efter ”alt det der med Jesus” blev de græske guder smidt ud af Olympen og købte enbeskidt, lille ejendom i London.

I Marie Phillips’ Når guder er værst er livet som gud ikke nær så glorværdigt, som man måske kun­ne forvente. Der skal arbejdes, for at tjene til huslejen. Og det hus, man betaler af på, er ikke engang noget at råbe hurra for. Til gengæld er der gang i gaden uanset hvor tankelæseren, Apol­lon, telefonsexsælgeren, Afrodite eller hunde­lufteren, Artemis befinder sig … endda så meget, at det er lige ved at kamme over. Men så dukker den pæne og ordentlige rengøringsassistent, Alice, op og får med sit eget liv som indsats bragt styr på sagerne og givet guderne deres kraft tilbage.

Vi synes:
Signe – som ikke kunne deltage denne gang – sendte en meget rammende anmeldelse, så vi var lidt dovne og læner os op af hendes ord:

“Ganske glimrende ferielaesning. Jeg var godt underholdt – og har vaeret glad for at faa opklaret hvor de graeske guder egentligt forsvandt hen, da de faldt fra olympen.

Sammenlignet med andre i samme genrer, saa holder den stilen fint – man skal ikke taenke ej heller tage stilling til noget som helst – blot laese derudaf. Og det goer den super velegnet til park-strand-fly-tog-afslapningslaesning.

Den bliver hverken for kvalmende i sin lille kaerlighedshistorie eller for meget med sine guder. Det er ganske herligt at der ikke er nogen “jeg-er-30-og-desperat-for-en-mand” kvinder med, det er der ALT for tit i boger i samme stil.

Jeg synes inden for sin genre fortjener den topkarakter, da den er saa dejligt afslappet og overraskende – men paa vores stjerne skala vil jeg gi den 2-3. Men det betyder ikke at jeg synes den er daarlig – slet ikke.“

Vi endte på 3 stjerner – fordi den trods alt er unik pga. sin “genoplivning” af de græske guder. Også fint omslag.

Dara Horn: Den næste verden

Januar 2008, hos Marie  

Forlaget skriver:

Et maleri af Marc Chagall bliver stjålet fra et museum i USA. Tyven er Benjamin Ziskind, et tidligere vidunderbarn, som lever af at fabrikere spørgsmål til quizprogrammer. Han er overbevist om, at maleriet tidligere har hængt på væggen i hans barndomshjem.

Mens mistanken samler sig om Benjamin, begynder han og søsteren Sara deres egen efterforskning af, hvordan maleriet er havnet på museet. Deres søgen peger tilbage til Sovjetunionen firs år tidligere. Her underviser Marc Chagall jødiske drenge i kunsthistorie, og her begynder maleriets historie. Det bærer på familien Ziskinds forunderlige historie, der strækker sig fra Rusland til USA og Asien – og på en helt særlig hemmelighed.

Vores anmeldelse:

- Fantastisk bog, men det sidste kapitel kunne vi godt have undværet. Fif til nye læsere: Stop ved kapitel 19 ….
- Meget grusomme historier (fra bl.a Rusland og krigen i Vietnam), men ting der foregår den dag i dag!!
- Nu ved vi, at Marc Chargall var russer (typisk tøser!)
- Overrasker og overstiger vores forventninger. På den måde var det fedt at opdage “et ukendt blad”. Forfatteren er jøde, er det derfor slutningen er så underlig/religiøs??
- Bygget op over virkelig hændelser og meget godt skruet sammen

Vi kan dog kun give tre stjerner; den dårlig afslutning trækker en stjerne fra (Kan vi så få nogle ordentlige redaktører derude!!)

Johannes V. Jensen: Kongens Fald

September 2007, hos Katja som gav fødselsdagsmiddag …….

Litteratursiden skriver:

Kongens fald består af tre dele, hvoraf de to første: Forårets død og Den store sommer udkom i 1900 og den tredje Vinteren i 1901. Den foregår i overgangstiden mellem middelalderen og renæssancen på Christian II og Kong Hans´ tid og følger Mikkel Thøgersen fra håbefuld ung student i hovedstaden til rakker og lejesoldat for til sidst at ende som tjener for den tilfangetagne Kong Christian II på Sønderborg Slot.  Parallelt følges kongen, hans forsøg på at gøre Danmark til en stormagt, et forsøg der mislykkes takket være hans manglende realitetssans og beslutningsevne. Scenen fra Lillebælt, hvor Mikkel ror kongen frem og tilbage, fordi denne ikke kan beslutte sig er kendt af mange.

Vores anmeldelse:

En læseoplevelse – men lidt svært at holde personerne ud fra hinanden

• Det er ikke selve handlingen der er vigtig, men beskirvelserne og stemningerne. Stemningerne bærer bogen. Og sproget.
• Lidt “tung” læsning, og lidt rodet. Lidt for mange krige!
• Genfortælling af bogen ved Annette:
  Forår (del 1): Med Mikkel Thygesen fra Nordjylland, der kommer til København for at læse. Ser en aften den unge Kong Christian II på værtshus. Et ønske om at blive kongens mand opstår. Parallelt kører historien om en andenadelsmand, Otte Iversen. Rival mellem Mikkel og Otte. De to mænd kommer fra samme egn.
  Sommer (del 2): Springer ca. 20 år frem. Mikkel arbejder for biskop i Odense. meget malerisk beskrivelse af blodbadet i Stockhol,. De to fjernders børn bliver gift.
  Vinter (del 3): I sidste del er Mikkel endelig blevet kongens mand. Så kongens fald bliver samtidig Mikkels fald (bliver hans tjener under fangenskab på Sønderborg). Ender med at dø ensom og forladt.
• Mikkel = ensom vandrer der ikke engagerer sig i andre mennesker, følelseskold
• Det er ikke tilfredsstillende for ham at nå sine mål
• Deprimerende og desillusionerende læsning. Hvor er håbet?

Tre stjerner – for sprog og stemning (ikke handling)

Erling Jepsen: Frygtelig lykkelig

Forlaget skriver:
Robert Hansen fra København skal være den ny landbetjent i Højer, og han har sine problemer med at falde til i det sønderjyske. Her gør man tingene på sin egen måde, for det er jo ikke alt, man behøver rapportere til politimesteren i Tønder.

Den lokale skønhed får hurtigt et godt øje til den nye betjent, men hendes mand kan andet og mere end at tæve sin kone, og snart er Robert viklet ind i et drama, hvor han slet ikke kan bunde.

FRYGTELIG LYKKELIG er en sædeskildrende politiroman fra marsklandet, hvor man har tyve i skabet og skeletter i mosen. Med humor og kulsort alvor fortælles en historie om at finde sin plads i verden. 
 

Vores anmeldelse:
Skildringen af Robert er godt håndværk. Man får sympati med ham, selvom han er både kikset og en morder!

Stilen er lidt Gøg og Gokke falden på hale-agtig – er det sjovt?

Ellers meget sort og teatralsk og det kammer totalt over til sidst (scenen med mosen er for meget!.)

Det ville være et plus at få den læst op, gerne med Erling Jepsens sønderjyske accent – eller se den som film.

Ikke en bog man lige glemmer.
3 stjerner får den.

Morten Beiter: Mand af ære

Vi mødtes hos Katja 5. december, til julehygge (æbleskiver og julemusik). Mona, Louises datter, deltog i sit første bogmøde.

Forlaget skriver: 
Dette er historien om Claudio. Han kunne slå ihjel med koldt blod, drevet frem af et begær om rigdom og respekt, men i dag ved han ikke, hvordan han skal bekende sin fortid over for sine børn.

Mand af ære er skrevet af journalist Morten Beiter. Det er ikke en roman, men en dokumentarbog om Morten Beiters møde med Claudio Severino Samperi, en afhoppet siciliansk mafiaboss fra den berygtede kriminelle organisation Cosa nostra. På et hemmeligt sted i Italien præsenterer Samperi Morten Beiter for sin familie og fortæller ham sin historie. Delvist for at retfærdiggøre sine egne valg eller i det mindste forsøge at forklare dem over for sig selv, sin familie og den verden, han lagde bag sig, da han forrådte mafiaen og måtte flygte fra Sicilien med hele sin familie, inklusive elskerinden.

Vores anmeldelse:
Imponerende at Morten Beiter har fået lov til at lave de mange interviews; han kunne dog godt have videregivet sin viden på færre sider! Claudio er bogens hovedperson og ikke særlig sympatisk, men det er mafiamænd jo ikke, selvom hans bror synes at angre noget mere. Faderen er vist heller ikke helt så uskyldig, som han gerne vil give indtryk af. Bogens undertitel “med visse madopskrifter” er lidt af en overdrivelse (salgsargument?), godt nok spiser de meget, men reelle opskrifter skal man nu kigge langt efter.

Sproget er klart journalistisk, men ellers ikke noget særligt. Vi registrerede alle flere korrekturfejl, men ikke så mange som hos Aschehoug! Der ligger et kæmpe arbejde i research, og bogen trækker nogle gode linier mellem det historiske og den aktuelle situation. Vi synes også det er flot med appendiks; efterskrift, tidslinie og persongalleri. 100 sider mindre og flere reelle opskrifter ville have trukket op i karakteren.

Nu lander vi på 3 stjerner for en gedigen, men noget langtrukken affære.

Hermann Hesse: Steppeulven

Det var september, vi var hos gravide Susanne.

Forlaget skriver:
Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstaver med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.

På sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvadan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig fra det gamles ruiner.  

Vores anmeldelse: 

• syret
• problemstillingen kan man godt forholde sig til, mens formen er svært tilgængelig
• man bliver irriteret på Harry
• imponerende indsigt i en anden verden
• meget tidstypisk roman

3 stjerner fik den med på vejen.

Haruki Murakami: Sønden for grænsen og vesten for solen

  August 2006, hos Annette.

Forlaget skriver:
Hajime møder som ung dreng pigen Shimamoto, som han senere kommer fra, men bruger som målestok for alle senere pigebekendtskaber. Som veletableret ægtemand møder han igen Shimamoto

Vores anmeldelse:
En lille, stille historie, en velvoksen novelle, der flyder (også sproget). En god og klog bog om kærlighedens aspekter.

Det med enebarn-problematikken må være kulturelt betinget.

God bog til hængekøjen.

En bog man er glad for at have læst, men ikke en bog man bliver vildt begejstret for og anbefaler til højre og venstre. Anonym er meget dækkende betegnelse for denne roman.

3 stjerner.

Charlotte Weitze: Mørkets egne

  Vi indvier endnu et nyt år (2006) i læseklubben, hos Annette.

Forlaget skriver:
Charlotte Weitzes fortællinger blander det magiske med det realistiske, eventyret bliver hverdagen. Og ligesom i eventyrene bliver alting meget anderledes i skovens mørke. En gruppe kvinder på charterrejse støder på en græker, som vil befrugte dem, en pige, der synes hun har for store fødder, møder en primitiv plastikkirurg, Josef træffer “de gennemsigtige”, ufødte børn af mænd, der døde i krigen, inden de fik mulighed for at blive fædre, og ikonmaleren tror, efter at have revet sig til blods i et krat, at han ved, hvem der portrætteres, når han følger sit hjerte.

I alle fortællingerne er hemmeligheder vigtige. Både de der afsløres og tvinger fortællingernes personer til at tage ny stilling. Og de der forbliver hemmelige og påvirker med deres anelse. Mørkets egne viser igen Charlotte Weitzes helt egenartede fortællestil

Vores anmeldelse:

Flere sproglige fejl! Godt billedsprog. Novellerne bør læses separat (og det staves med to a’er!! ) Frustrerende at man ikke nødvendigvis forstår alle novellerne. Meget forskellige noveller. Mange følelser på meget lidt plads. Alle novellerne indeholder magisk realisme.

Tre stjerner – efter kompromis!

Saul Bellow: Herzog

 Efterår 2005, vi var hos Susanne.

Forlaget skriver:
Den succesrige moderne mand ser pludselig det hele ramler omkring ham. Skilsmisse, jobproblemer og storbyarrogance får Herzog til at vurdere, om han skal flytte ud på landet og finde følelsen af oprigtighed igen, eller tage kampen op i storbyen.
Herzog er skrevet som Bellows partsindlæg, da hans kone efter utroskab og skilsmisse flyttede sammen med hans bedste ven.

Vores anmeldelse:
Vi havde kæmpet med romanen , som kun en af os kom igennem. Sejt, Katja!

• Den er svær at læse
• Brevene virker forstyrrende og er faktisk irriterende
• Det er en hektisk bog; der foregår hele tiden et eller andet
• Fare for at man som læser bliver sindsyg
• Interessant indblik i hvordan man kan komme meget langt ud og så til sidst finde tilbage til livet
• Hovedpersonen er best af sex? – han vil bare bekræftes
• Beskæftiger sig med en jødisk overklasse og har en jødetematik
• Hvordan kommer man videre efter en krise?!

3 stjerner blev det til – trods alt!

Karen Blixen: Babettes gæstebud (novelle)

 Det var sommer 2005, vi grillede hos Annedorthe.

Forlaget skriver: 
To elskelige gamle provstedøtre i en lille norsk fjordby tager en berømt kvindelig køkkenchef fra Paris i huset, da hun flygter under den blodige franske opstand, Pariserkommunen, i 1870-71.

I fjorten år koger hun trofast klipfisk og øllebrød, men ved et mirakel får hun én gang mulighed for at udfolde alle sine talenter: Den gamle lotteriseddel, hun havde med i sin bagage, kommer ud med den store gevinst.

Vores anmeldelse:
Alt for kort! Persongalleri er kærlig tegnet. Fantastisk fortælling! Vi må læse noget mere af Karen Blixen. Skrevet med et glimt i øjet …. Livsbekræftende. Svær at give karakter, da den er så kort!

Vi endte på 3 stjerner

Neil Gaiman: Neverwhere

Det var forår (maj) 2005, vi var hos Katja.

Forlaget skriver:
Richard Mayhew er en ung børsmægler i London. En dag falder han igennem en sprække i virkeligheden og lander i underverdenen.

En fantastisk historie af Neil Gaiman, en banebrydende forfatter i blandt andet den moderne tegneserielitteratur.

Vores anmeldelse:
Et fint og til tider morsomt eventyr. Skægt at man kunne genkende stednavnene (læs gerne med et kort i hånden). Til tider for lidt information, fx hvorfor er der nogen der kan se ham og andre ikke? Kryptisk! Mange visuelle elementer der afkræver en god fantasi. NB: Dårlig oversættelse?

Tre stjerner kunne det blive til.

Italo Calvino: De usynlige byer

 Vi var hos Louise, sidst i marts 2005.

Forlaget skriver:
Vi befinder os i det 13. århundrede i Mongoliet – dengang verdens magtcentrum. I kejserpaladsets skønne have, duftende af sandel og magnolie og med kejseren Kublai Kahn som tilhører, fortæller den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo rejseindtryk fra de mærkelige byer, han har besøgt i Kublai Kahns udstrakte rige. Dette er den episke ramme om disse 55 fabelagtige fortællinger om 55 forskellige byer – sansemættede, eksotiske, realistisk beskrevne steder, men samtidig sindbilleder på pragt, forgængelighed, uendelighed, erindring, drøm, længsel og død.

Vores anmeldeles:
Bogen delte os, mange havde ikke læst den. Arkitekten iblandt os var til gengæld begejstret!

Byerne spejler, har en underverden + navnene minder om pigenavne. Litterært eksperiment. System i kapitelnumrene. Lidt svær at læse. Mærkelig! Nogle af byerne raffinerede og ret fiffige. Alternative læseruter -. fx hvis man kun læser “Byerne og tegnene”-afsnittene. Filosofisk bog. Flytter sig både i tid og sted. Beskrivelserne af byen er fede! Samtalerne mellem Kublai og Polo trækker ned – lidt for syrede!

Tre stjerner.

Kari Hotikainen: Hjemmefronten

 Nyt år (2005), vi mødtes hos Annette.

Forlaget skriver: 
Den finske lagerarbejder Matti Virtanen er omkring de 40. Han elsker sin kone og datter og opfatter sig selv som frontsoldat – på hjemmefronten; vasker, handler ind og gør rent. Er rolig og samvittighedsfuld – et sandt dydsmønster. Filmen knækker en dag under en ægteskabelig konflikt, da Matti stikker sin kone en lussing, hvilket resulterer i at hun pakker og rejser med datteren. Og fra den dag vender Matti på en tallerken. Fra at have været rolig og regelret begynder han at skifte personlighed, tjener ekstra penge på erotisk massage, hæleri og tyveri – med det ene formål at tjene penge nok til at købe et hus til konen, så hun endelig kan vende ‘hjem’.

Vores anmeldelse: 

Hotakainen havde netop modtaget Nordisk Råds Litteraturpris.

Humoristisk. Underholdende. Karrikerende. Social-realistisk. Hverdagskrig. Han er usympatisk, socialt handicappet. Bekvemlighed for hende at komme tilbage.

3½ stjerne (det var en fejl at vi her gav ½ stjerne og det vil ikke blive gentaget.)

Emily Brontë: Stormfulde højder

 Det var november 2004, vi var hos Susanne.

Forlaget skriver:
Kærligheden mellem Catherine og hittebarnet Heathcliff bestemmer skæbnen for en slægt fra Yorkshire i begyndelsen af 1800-tallet  

Vores anmeldelse:
Overbevisende sprog. Sikkert effektfuld og fornyende i sin samtid. Men lidt banal handling i vores tid.

Kodeord: ondskab og kærlighed

Vi gav 3 stjerner.

Monica Ali: Brick lane

Det var juni 2004, vi var samlet hos Katja.

Forlaget skriver:
Nazneen rejser fra en lille landsby i Bangladesh til London for at indgå et arrangeret ægteskab med den 20 år ældre Chanu. I årevis holder hun hus, opvarter sin mand og føder hans børn – som det forventes af en god og trofast kvinde.

Men som årene går, begynder Nazneen at stille spørgsmål til sin tilværelse. Er det sådan, det skal være? Og har hun nogen som helst mulighed for at påvirke sit liv? Nazneen bliver forelsket i den unge Karim, som får hende til at indse, at verden er langt større end familiens trange lejlighed i indvandrerkvarteret Brick Lane

Vores anmeldelse:
God start. Uoriginal slutning. Gode personskildringer. Især af Chanu. God skrildring af en anden kultur. Set fra flere sider.

Og gav den så i øvrigt 3 stjerner.

Niels Frederik Dahl: På vej til en ven

Det var februar 2004. Vi var hos Susanne.

Forlaget skriver:

Den 11-årige Vilgot lever et kuet liv præget af moderens psykiske ustabilitet. På vej til en ven udsættes han for et overgreb, der præger hele opvæksten.

Susanne kan godt li’ elefanter, så vi måtte jo bare læse denne norske roman med en elefant i en central rolle! Ret trist roman, men velskrevet.

Vi gav den 3 stjerner.