Selden Edwards: Den lille bog

Oktober 2009

Forlaget skriver:

En amerikansk rockstjerne fra 1970′erne, søn af en krigshelt og sønnesøn af en finansmand, vågner af en døs midt på en befærdet gade og konstaterer, at han befinder sig i Wien i 1897. Paradokser og sammentræf fylder hans uforklarlige ophold i den gamle kulturby, der vrimler med blandt andet kendte wienere som Freud, Mark Twain og andre markante personligheder, alt imens hans 90-årige mor sideløbende beskriver hans opvækst og liv i det århundrede, han kom fra.

Selden Edwards, 64 år, begyndte at skrive på Den Lille Bog i 1974, og det fortsatte han med i 34 år, indtil et amerikansk forlag fik øjnene op for denne usædvanlige bog og forfatter.

Vi syntes:

Skuffende i forhold til bogens PR. Den er for tænkt! “Den holder ikke”, som Signe sagde.

Omhandler tre generationer af F. Standish Burden. Faren minder lidt om Forest Gump (jf. alt hvad han gør, går godt!). Og det bliver man rimelig irriteret over.

Men man får godt nok lyst til at tage til Wien – begejstringen smitter. Og den er rigtig flot sat op, lækker bog.

Derfor 3 små stjerner alligevel …..

Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten

August 2009

Forlaget skriver:

Sommerlys, og så kommer natten foregår i en lille søvnig landsby på Islands vestkyst hvor der sker de mest utrolige ting. Direktøren for Trikotagefabrikken bor i landsbyens største hus, han har to biler, han lader sit tøj skræddersy, og hans kone er så smuk at folk vil gøre hvad som helst for bare at få et glimt af hende. En dag begynder han at drømme – på latin, og da han forstår hvad drømmene handler om, ofrer han huset, bilerne, konen og karrieren og bruger alle sine penge på at købe sjældne bøger af bl.a. Galileo Galilei og Johannes Kepler om stjernerne og verdensrummet hjem fra Europas antikvariater. Direktøren er blevet til Astronomen, han køber et lille hus, maler det kulsort bortset fra nogle hvide prikker som danner de stjernebilleder han holder mest af. Direktørens historie er bare en af mange i denne fantastiske roman. Det er magisk realisme på islandsk.

En anden person i bogen er Jonas, som er tynd og skrøbelig og usædvanlig lys i huden, lidt ligesom en elpære i mørket. Da strømmen går en vinteraften, siger hans far: Stil dig op her hos mig, så jeg kan se at læse. Mange betragter ham som evnesvag, men da han en dag skal male en væg på Mejeriet, maler han i stedet et billede af en rødlig sol og tres vadefugle der kommer flyvende. Det er så levende at man kan høre vingeslagene.

Sommerlys, og så kommer natten er en roman om menneskers livsvilkår, deres drømme, længsler, skøre ideer og kamp med forbudte følelser og voldsom lidenskab. De samme personer dukker op skiftevis i hoved- og biroller, og deres historie og skæbne væves sammen til en poetisk og sanselig, burlesk og varm, livsklog og humoristisk beretning om hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. Det er magisk realisme på islandsk.

Det man skulle tro var et dødssygt sted ved verdens ende, viser sig at rumme en verden fuld af fantastiske historier. Det er magisk realisme på islandsk.

Vi synes:

En roman fuld af gode historier, der er flettet rigtig godt sammen. Fantastisk unikt sprog. Interessant fortællervinkel.

Foregår i en “stille” landsby – men bestemt ikke uinteressant: utroskab, selvomord, spøgelser, slader, “landsbytosser” og lidenskab findes også her.

En fantastisk bog at tale om – meget underholdende.

“De der islandske forfattere kan sgu noget!”

Vi gir den 4 stjerner, men den læner sig op af en 5′er!

Diverse forfattere: Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter

Juni 2009

Forlaget skriver:
Vi kittelmænd og -kvinder på FADL’s Forlag forstår os bedre på semipermeabilis end på semiotik, ved mere om rolandiske spikes end om Roland Barthes, kaster os hellere ud i peristaltikken end i Romantikken og undersøger hellere larynx end lyrik. Men vi er ivrige efter at lære, og derfor har vi bedt 12 danske forfattere om at give deres bud på en moderne lægenovelle. I novellen skal mindst én læge optræde, og handlingen skal helt eller delvist udspille sig på hospitalet eller et lignende lægemiljø. Ud over dette har ord, tanke og den eventuelle anvendelse af morfinomimetika i skriveprocessen været op til den enkelte forfatter. Bidragyderne dækker et bredt spektrum af danske forfattere – både bestsellerforfattere og undergrundsforfattere har bedrevet dramatiske, sexede, kyniske, fabulerende, småperverse eller neurotiske lægenoveller:

Claus Ankersen, Hanne Richardt Beck, Jens Blendstrup, Lars Frost, Katinka My Jones, Pia Juul, Michael Larsen, Pablo Henrik Llambías, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Ejler Nyhavn, Anne-Marie Vedsø Olesen, Susanne Staun.

Vi syntes:
Der er stor forskel på kvaliteten; så sjove er de noveller heller ikke. Lægeroman-konceptet går lidt tabt, synes vi. Hvis det er det bedste, de kan præstere, så er vi ikke imponeret!

Lidt underholdende med forfaterportrætterne til sidst dog.

Blandt de bedre noveller: “Brangænes medicin” af Anne-Marie Vedsø Olsen, “Navigation” af Michael Larsen og “Patientens mand” af Pia Juul.

Vi havner på 2 stjerner – den ene stjerne for idéen i sig selv.

Carsten Jensen: Sidste rejse

April 2009

Forlaget skriver:
Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland om bord på briggen Peru. Engang blev han berømmet som den første danske maler, der vovede sig op til isødet for at beskrive eskimoernes liv. Mange år senere forsøger han at genfinde inspirationen, men rejsen langs en af verdens mest ugæstfrie kyststrækninger udvikler sig snart til et skånselsløst selvopgør. Carl Rasmussen har skabt sig et navn som skildrer af livet i søfartsbyen Marstal. Alligevel føler han sig uden for fællesskabet.

Han er splittet mellem det trygge familieliv og sin store kærlighed, Henrietta, der engang lærte ham at satse stort. Nu satser han igen.

Sidste rejse er historien om en kunstners kamp for at finde frem til sin skaberkrafts rødder, men også om den tvivl, der kan underminere alt. Kan et menneske sætte sig ud over sin tid og dens begrænsninger? Og hvor fører den sidste rejse hen, når der hverken er kort eller kompas?

Vi syntes:
God og spændende fortælling. Godt og flydende sprog. Vi får helt lyst til at læse “Vi, de druknede” nu.

Lars Bukdahl har ellers talt bogen ned; det påvirkede nogens forventninger – men overraskende nem at læse.

Bogens Hinrichsen = Ærøskøbings Stein Bagger!

Tematik: Kunstner eller levebrød? Carl Rasmussen slutter sin karriere desillusioneret, fordi det ikke lykkes ham at skildre sjælen ….

En søgende sjæl = kunstneres lod.

Vi ender på 4 stjerner – for en rigtig god læseoplevelse.

Thorstein Thomsen: At elske Charlotte

Forlaget skriver:

Torben er 57 år gammel og en anerkendt møbeldesigner, der bl.a. har designet en serie af populære stole. Han underviser på designskolen og gift med Marianne, som er 15 yngre, smuk og succesrig. Men deres forhold er kørt fast, erotikken uden gnist, og Torben mistænker hende for at have en elsker. Krisen i Torbens liv eskalerer, da hans venner Eva og Peter beder ham flyve ned og hente et maleri i deres lejlighed i Nice.

Operationen er ikke helt lovlig og skal snart vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ikke mindst fordi Torben i Nice møder antikvitetshandleren Charlotte og forelsker sig hovedkulds i hende. Hun er fem år ældre end han og usædvanligt attraktiv. Torben stilles over for nogle skæbnesvangre valg — skal han opgive sin kone for en “ældre model”? — mens han uafvidende kommer til at balancere på kanten af loven.

Vi synes:

Uvedkommende historie. Hvad skal vi med den?

Titlen er for søgt: At elske Charlotte (den ældre kvinde) og Charlotte (møbeldesigneren).

Sprogligt OK fortælling og fin lille kærlighedshistorie, men ellers alt for mange uforløste historier (kludetæppe).

Meget kikset med hans Post Scriptum: “Jeg vidste ikke selv hvad jeg ville med den her roman, men tak til dem der ledte mig på sporet”. Men så skulle du nok bare helt have ladt være med at udgive det – eller kogt det ned til en lang novelle.

Forsiden trækker også ned!

2 stjerner – for sproget og kærlighedshistorien i sig selv.

Inger Christensen: Det malede værelse

Forlaget skrev:

Inger Christensens renæssancefortælling fra 1976. I årene 1460 – 1506 dekorerer den italienske renæssancemaler Andrea Mantegna et værelse i fyrst Lodovico III Gnazagas palads i Mantua i Norditalien.
Fortællingens handling udspiller sig i denne periode og har de portrætterede personer fra Mantegnas væg- og loftsmalerier som hovedpersoner.

Vores vurdering:

Bogen er fantastisk – et mesterværk.
Man skal læse hele bogen før det går op for en hvordan historien hænger sammen ( og man kan med fordel læse den igen ).

Om sjælen og kærlighed gennem kunsten – Grænsen mellem kunsten og virkeligheden ophæves og personernes liv væves sammen med mantegnas malerier. Ses helt tydeligt i sidste del, hvor Bernardino træder ind i billede – og kommer frem i bogens sidste sætning.

Den græske mytologi optræder flere gange (historien om Orfeus der henter sin afdøde køne i dødsriget…..Mantegna tager tilbage for at hente Nico….).

Vi kunne lide den.
Og gav den 4 stjerner – læner sig op af en 5′er.

Dorrit Willumsen: Dage med slave

Forlaget skriver:
Romanens hovedperson er ejendomsmægler. En dame, der foretrækker at bo alene – alt andet er for besværligt. Hun har det, som hun gerne vil have det.

En dag møder hun en ung kvinde og en ung mand på gaden – og da ejendomsmægleren går derfra, har hun købt den unge kvinde som slave. Pigen flytter ind hos hende og i løbet af kort tid, står det klart for ejendomsmægleren, hvor hult og futilt hendes liv er. Så klart, at hun ikke magter at blive ved med at have sin slave boeende.

Vi synes:
Så har begrebet impulskøb fået nye dimenioner!

Det starter ellers meget godt, man tror der venter en god historie efter hun har købt slaven! Men så fiser det ligesom lidt ud …

Umotiverede personer, underlig slutning!!!

Måske skulle det bare have været en lang novelle?