Entries categorized as ‘Hos Louise’

Forlaget skriver (kort):
En mand bryder op fra sit velordnede liv i Bern og tager toget til Lissabon for at lede efter alt om forfatteren de Prado, hvis bog han har fundet i et antikvariat, og som han er blevet fuldstændigt bjergtaget af
Vi synes:
En opdagelsesrejse i livet!
En bog om mandlige venskaber. Paraleller mellem Ameado og Gregorius. Til sidst smelter de to lidt sammen – synes Gregorius ….
Der er ikke noget “Kloge Åge” over forfatterne, han spiller ikke på klicheer.
En helt igennem litterær nydelse, som tåler genlæsning.
Samstemmigt: 5 stjerner – ingen tvivl!
Kategorier: 5 stjerner · Hos Louise · Roman · Tysk forfatter · År 2008
Det var juni 2006, vi var hos gravide Louise.

Forlaget skriver:
Hassan er Amirs bedste ven. Det er ganske vist ikke noget han taler om, endsige selv erkender, for naturligvis kan man ikke være ven med sønnen af en tjener, en hazara, en af de laveststående i Afghanistan. Utænkeligt! Ikke desto mindre er Hassan Amirs bedste ven, og tilsammen udgør de et formidabelt par under den årlige drageturnering. Amir nedlægger dragerne, og Hassan løber dem op og bringer dem hjem i triumf.
Indtil drageturneringen i vinteren 1975 hvor det hele går så skrækkelig galt. Den dag mister Hassan sin bedste ven, og snart må han og hans højtelskede far forlade det hjem de har haft hos Amirs far. Få år efter rykker russerne ind i Kabul, krigen bryder ud, og Amir og hans far må under dramatiske omstændigheder flygte ud af landet til USA.
Det er muligt at gøre uret god igen. Det er de ord der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan. Den sorte samvittighed der har plaget ham lige siden den vinterdag i 1975, overdøver nu alle advarsler om at holde sig langt væk fra det talibanstyrede hjemland, for dette er hans sidste chance for at sone den synd han begik mod sin barndoms bedste ven.
Vores anmeldelse:
Den fik fire stjerner med på vejen.
Kategorier: 4 stjerner · Amerikansk forfatter · Hos Louise · Roman · År 2006
Sidst på året 2005, vi var hos Louise.

Forlaget skriver:
Skygge-Baldur, som er islandske Sjóns femte roman, er en stærk og fabel-agtig fortælling, der med ganske få personer og pennestrøg opruller et storslået eksistentielt drama i den barske islandske natur.
Omdrejningspunktet i bogen er en rævejagt i vinteren 1883, sat i værk af præsten Baldur Skyggeson. En på alle måder brutal, nærmest dyrisk person. Hans modstander i det lille islandske provinssamfund er botanikeren, den litteraturelskende oplysningsmand og tidligere Københavner-boheme Fridrik B. Fridjonsson. Deres modsætning handler dog om mere end blot livsfilosofi. Den handler om den svagt begavede Abba, som Fridrik knytter til sig, og som den hellige Baldur i afsky smider ud af kirken. Den førnævnte rævejagt udvikler sig til et møde mellem disse to temperamenter.
Om denne skønne roman skrev vi:
En fantastisk bog hvor forfatteren på få sider får fortalt flere historier, som væver sig ind i hinanden. Han gør det uden læseren mister overblikket. Det er en meget nordisk bog, den bruger mange træk fra folkeeventyret. Bogen har et flot billedsprog og den første del af bogen er som en samling digte. Den er også humoristisk. Helstøbt fortælling – overraskende.
Den fik 5 stjerner (inkl. 1 stjerne for det lækre layout og de fantastiske papirklip)
Kategorier: 5 stjerner · Hos Louise · Islandsk forfatter · Roman · År 2005
Vi var hos Louise, sidst i marts 2005.

Forlaget skriver:
Vi befinder os i det 13. århundrede i Mongoliet – dengang verdens magtcentrum. I kejserpaladsets skønne have, duftende af sandel og magnolie og med kejseren Kublai Kahn som tilhører, fortæller den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo rejseindtryk fra de mærkelige byer, han har besøgt i Kublai Kahns udstrakte rige. Dette er den episke ramme om disse 55 fabelagtige fortællinger om 55 forskellige byer – sansemættede, eksotiske, realistisk beskrevne steder, men samtidig sindbilleder på pragt, forgængelighed, uendelighed, erindring, drøm, længsel og død.
Vores anmeldeles:
Bogen delte os, mange havde ikke læst den. Arkitekten iblandt os var til gengæld begejstret!
Byerne spejler, har en underverden + navnene minder om pigenavne. Litterært eksperiment. System i kapitelnumrene. Lidt svær at læse. Mærkelig! Nogle af byerne raffinerede og ret fiffige. Alternative læseruter -. fx hvis man kun læser “Byerne og tegnene”-afsnittene. Filosofisk bog. Flytter sig både i tid og sted. Beskrivelserne af byen er fede! Samtalerne mellem Kublai og Polo trækker ned – lidt for syrede!
Tre stjerner.
Kategorier: 3 stjerner · Hos Louise · Italiensk forfatter · Noveller · År 2005
Det var forår, nærmere maj 2004. Vi var hos Louise.

Forlaget skriver:
Beretningen om Lailas far, sømanden, og det fanden-i-voldske liv han lever, på verdenshavene og i Nansensgade i København i de glade 60′ere, hvor velfærdssamfundet endnu ikke er slået igennem, og familien er i centrum
Den fik fire stjerner(!) med på vejen.
Kategorier: 4 stjerner · Dansk forfatter · Hos Louise · Roman · År 2004