Romanisterne – fordi vi læser romaner!

Entries categorized as ‘klassiker’

John Steinbeck: Mus og mænd

oktober 18, 2008 · Skriv en kommentar

 

Forlaget skriver:
Den gribende og klassiske fortælling fra 1937 om venskabet mellem to omstrejfende californiske landarbejdere, den enfoldige og stærke Lennie og hans trofaste og intelligente ven George.

Vi synes:
Vi forstår ikke helt, hvorfor det er en klassiker. Den skal helt klart læses på originalsporg pga. det amerikanske arbejderslang. Derfor forskellig oplevelse blandt læsegruppen – dem duer ikke på dansk! Selv omslaget er tarveligt.

Ellers god komprimeret historie. Meget godt tidsbillede, fx om negeren der ikke må bo sammen med de andre daglejere.

Godt med en kort bog (så fik Marie læst :-) )

Alternativ bagside til bogen (komponeret af Signe & Marie):
Udviklingshæmmet stor ung mand går efter et utal af mus til større objekter og kvæler først hundehvalp siden farmerhustru! Bliver derefter skudt. The End!

3 stjerner (men for den engelske version!)

Kategorier: 3 stjerner · Amerikansk forfatter · Hos Marie · Prisvinder · Roman · klassiker · År 2008

Jane Austen: Stolthed og fordom

oktober 19, 2007 · Skriv en kommentar

 Hos Annedorthe, oktober 2007

Forlaget skriver:
Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.

Men hvad hun ikke ved, er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hendes kønne øjne og kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en meget alvorlig forelskelse.

Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens store kærlighedsromaner, men den er også en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske
middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt. Romanen er filmatiseret adskillige gange og foreligger med denne nyoversættelse nu på dansk i en uforkortet udgave

Vores anmeldelse:

“Stolthed og fordom” i nyoversat og ikke-forkortet udgave (dvs. ca 150 sider længere). En nydelse for de fleste af – men ikke lige Maries kop te! :-)

Fremragende pga. det aristokratiske og alligevel humoristiske sprog og det fantastiske persongalleri (Collins, moren, Lydia etc.) mere end selve handlingen ….. En romantisk klassiker, som kan læses igen og igen. Marie: Den er bare irriterende!

Karakterne gik fra 2-5, så vi landede på 4. Vi var i øvrigt enige om at forsiden er for smuk!

Kategorier: 4 stjerner · Britisk forfatter · Hos Annedorthe · Roman · klassiker · År 2007

Johannes V. Jensen: Kongens Fald

september 11, 2007 · 1 Kommentar

September 2007, hos Katja som gav fødselsdagsmiddag …….

kongens-fald.jpg

Litteratursiden skriver:

Kongens fald består af tre dele, hvoraf de to første: Forårets død og Den store sommer udkom i 1900 og den tredje Vinteren i 1901. Den foregår i overgangstiden mellem middelalderen og renæssancen på Christian II og Kong Hans´ tid og følger Mikkel Thøgersen fra håbefuld ung student i hovedstaden til rakker og lejesoldat for til sidst at ende som tjener for den tilfangetagne Kong Christian II på Sønderborg Slot.  Parallelt følges kongen, hans forsøg på at gøre Danmark til en stormagt, et forsøg der mislykkes takket være hans manglende realitetssans og beslutningsevne. Scenen fra Lillebælt, hvor Mikkel ror kongen frem og tilbage, fordi denne ikke kan beslutte sig er kendt af mange.

Vores anmeldelse:

En læseoplevelse – men lidt svært at holde personerne ud fra hinanden

  • Det er ikke selve handlingen der er vigtig, men beskirvelserne og stemningerne. Stemningerne bærer bogen. Og sproget.
  • Lidt “tung” læsning, og lidt rodet. Lidt for mange krige!
  • Genfortælling af bogen ved Annette:
    Forår (del 1): Med Mikkel Thygesen fra Nordjylland, der kommer til København for at læse. Ser en aften den unge Kong Christian II på værtshus. Et ønske om at blive kongens mand opstår. Parallelt kører historien om en andenadelsmand, Otte Iversen. Rival mellem Mikkel og Otte. De to mænd kommer fra samme egn.
    Sommer (del 2): Springer ca. 20 år frem. Mikkel arbejder for biskop i Odense. meget malerisk beskrivelse af blodbadet i Stockhol,. De to fjernders børn bliver gift.
    Vinter (del 3): I sidste del er Mikkel endelig blevet kongens mand. Så kongens fald bliver samtidig Mikkels fald (bliver hans tjener under fangenskab på Sønderborg). Ender med at dø ensom og forladt.
  • Mikkel = ensom vandrer der ikke engagerer sig i andre mennesker, følelseskold
  • Det er ikke tilfredsstillende for ham at nå sine mål
  • Deprimerende og desillusionerende læsning. Hvor er håbet?

Tre stjerner – for sprog og stemning (ikke handling)

Kategorier: 3 stjerner · Dansk forfatter · Hos Katja · Roman · klassiker · År 2007

Hermann Hesse: Steppeulven

november 11, 2006 · 2 Kommentarer

Det var september, vi var hos gravide Susanne.

Forlaget skriver:
Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstaver med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.

På sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvadan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig fra det gamles ruiner.  

Vores anmeldelse: 

  • syret
  • problemstillingen kan man godt forholde sig til, mens formen er svært tilgængelig
  • man bliver irriteret på Harry
  • imponerende indsigt i en anden verden
  • meget tidstypisk roman

3 stjerner fik den med på vejen.

Kategorier: 3 stjerner · Hos Susanne · Prisvinder · Roman · Tysk forfatter · klassiker · År 2006

Emily Brontë: Stormfulde højder

november 9, 2006 · Skriv en kommentar

 Det var november 2004, vi var hos Susanne.

Forlaget skriver:
Kærligheden mellem Catherine og hittebarnet Heathcliff bestemmer skæbnen for en slægt fra Yorkshire i begyndelsen af 1800-tallet  

Vores anmeldelse:
Overbevisende sprog. Sikkert effektfuld og fornyende i sin samtid. Men lidt banal handling i vores tid.

Kodeord: ondskab og kærlighed

Vi gav 3 stjerner.

Kategorier: 3 stjerner · Britisk forfatter · Hos Susanne · Roman · klassiker · År 2004