John Steinbeck: Mus og mænd

 

Forlaget skriver:
Den gribende og klassiske fortælling fra 1937 om venskabet mellem to omstrejfende californiske landarbejdere, den enfoldige og stærke Lennie og hans trofaste og intelligente ven George.

Vi synes:
Vi forstår ikke helt, hvorfor det er en klassiker. Den skal helt klart læses på originalsporg pga. det amerikanske arbejderslang. Derfor forskellig oplevelse blandt læsegruppen – dem duer ikke på dansk! Selv omslaget er tarveligt.

Ellers god komprimeret historie. Meget godt tidsbillede, fx om negeren der ikke må bo sammen med de andre daglejere.

Godt med en kort bog (så fik Marie læst )

Alternativ bagside til bogen (komponeret af Signe & Marie):
Udviklingshæmmet stor ung mand går efter et utal af mus til større objekter og kvæler først hundehvalp siden farmerhustru! Bliver derefter skudt. The End!

3 stjerner (men for den engelske version!)

Marilynne Robinson: Gilead

Marts 2007. Vi var hos Marie på Østerbro.

Forlaget skriver:

I 1956, mod slutningen af sit liv, begynder pastor John Ames på et brev til sin syvårige søn, som han har fået meget sent i livet. Han vil gerne efterlade sig et vidnesbyrd om sig selv og om sin og drengens slægt.

Både Ames’ far og farfar var præster. Farfaren kæmpede i årevis for ophævelse af slaveriet, og som 50-årig deltog han i Den Amerikanske Borgerkrig på Nordstaternes side. Faren derimod var pacifist.

Ames betragter livet som et langsomt udfoldet mirakel, og han ser både sin unge kone og sin søn i dét særlige lys.

Da en vens fortabte søn vender hjem – en ung mand som Ames aldrig har brudt sig om, og som har trukket et spor af ulykke efter sig – bliver præstens fint kalibrerede verdensbillede imidlertid sat på prøve.

En intens og smuk bog om tro og tilgivelse, om fædre og sønner, og om at sige farvel til livet.

Vores anmeldelse:

• Forvirring omkring navnene, Jack= John? (amerikansk skik)
• Episode med hesten og hullet er hylemorsom
• (Beretninger om) episoder gentages, bare med en ny vinkel – men nok bevidst og meget naturligt når det er retrospektivt/et brev.
• Farfaren er sjov!
• Reiligiøse referencer svære når de bygger på amerikanske forhold – hvad er en presbytarianer?
• Tema: misundelse, præstegerning, finde fred (velsignelsen)
• Sød gestus at skrive brev til sin søn – ansvarsfuldt
• Hvorfor Pulitzerprisen? Fordi den pris er amerikansk.
• Association til “Det lille hus på prærien” – øde, ensomhed som vi ikke kender til i Danmark

Den fik fire stjerner – argument for den sidste stjerne: unik!

Orhan Pamuk: Sne

Det var oktober, vi var hos Marie (som nu er tilbage i folden efter sit eventyr i Indien)

Forlaget skriver:
Den tyrkiske digter Ka er netop vendt hjem efter tolv års politisk eksil i Tyskland, da han beslutter at tage til grænsebyen Kars. Her vil han dels dække et forestående lokalvalg og dels undersøge en historie om en række unge muslimske piger, der har begået selvmord, fordi de ikke må bære tørklæde i skolen.

Ka ankommer til Kars i en voldsom snestorm, og umiddelbart efter lukkes alle veje, så byen er helt afskåret fra omverdenen. Snart tilspidses situationen yderligere, da byen udsættes for et desperat militærkup, hvis formål er at bremse de fremadstormende islamiske fundamentalister, som spås at ville vinde det forestående valg.

I sin søgen efter oplysninger om selvmordene trækkes Ka ind i samtaler med det virvar af politiske fraktioner, byen rummer, og han opdager, at han er blevet inddraget i et spil, som er lige så uigennemskueligt som snestormen, og som tvinger ham til at revidere sine holdninger til øst og vest, religion og tro, kærlighed og lykke.

Vores anmeldelse: 

Sne blev tildelt Nobelprisen mens vi læste den! Ingen havde dog læst den færdig …..

At læse bogen var som at se sneen falde – mørkt og roligt. Svært at skelne de gode fra de onde. For politisk? For megen religiøs snak? Hvem er fortælleren? En god barndomsven?

Lidt for tung at komme igennem.

4 stjerner (måske flere når nogen(?) læser den færdig)

Hermann Hesse: Steppeulven

Det var september, vi var hos gravide Susanne.

Forlaget skriver:
Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstaver med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.

På sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvadan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig fra det gamles ruiner.  

Vores anmeldelse: 

• syret
• problemstillingen kan man godt forholde sig til, mens formen er svært tilgængelig
• man bliver irriteret på Harry
• imponerende indsigt i en anden verden
• meget tidstypisk roman

3 stjerner fik den med på vejen.

Karen Blixen: Babettes gæstebud (novelle)

 Det var sommer 2005, vi grillede hos Annedorthe.

Forlaget skriver: 
To elskelige gamle provstedøtre i en lille norsk fjordby tager en berømt kvindelig køkkenchef fra Paris i huset, da hun flygter under den blodige franske opstand, Pariserkommunen, i 1870-71.

I fjorten år koger hun trofast klipfisk og øllebrød, men ved et mirakel får hun én gang mulighed for at udfolde alle sine talenter: Den gamle lotteriseddel, hun havde med i sin bagage, kommer ud med den store gevinst.

Vores anmeldelse:
Alt for kort! Persongalleri er kærlig tegnet. Fantastisk fortælling! Vi må læse noget mere af Karen Blixen. Skrevet med et glimt i øjet …. Livsbekræftende. Svær at give karakter, da den er så kort!

Vi endte på 3 stjerner

Kari Hotikainen: Hjemmefronten

 Nyt år (2005), vi mødtes hos Annette.

Forlaget skriver: 
Den finske lagerarbejder Matti Virtanen er omkring de 40. Han elsker sin kone og datter og opfatter sig selv som frontsoldat – på hjemmefronten; vasker, handler ind og gør rent. Er rolig og samvittighedsfuld – et sandt dydsmønster. Filmen knækker en dag under en ægteskabelig konflikt, da Matti stikker sin kone en lussing, hvilket resulterer i at hun pakker og rejser med datteren. Og fra den dag vender Matti på en tallerken. Fra at have været rolig og regelret begynder han at skifte personlighed, tjener ekstra penge på erotisk massage, hæleri og tyveri – med det ene formål at tjene penge nok til at købe et hus til konen, så hun endelig kan vende ‘hjem’.

Vores anmeldelse: 

Hotakainen havde netop modtaget Nordisk Råds Litteraturpris.

Humoristisk. Underholdende. Karrikerende. Social-realistisk. Hverdagskrig. Han er usympatisk, socialt handicappet. Bekvemlighed for hende at komme tilbage.

3½ stjerne (det var en fejl at vi her gav ½ stjerne og det vil ikke blive gentaget.)

Gabriel García Marquéz: 100 års ensomhed

 Det var 6. oktober 2004, vi var hos Marie i det fantastiske lille hus i skoven.

Forlaget skriver:
Indignation over social uretfærdighed og litterær protest mod de politiske forhold ligger til grund for romanen, som omfatter både magi, fabel og den virkelighed, som bogens titel hentyder til: menneskets ensomhed.

Vores anmeldelse:
Fantastisk bog, som er lidt svær at læse. Et ret omfattende persongalleri. Men det er det hele værd at komme igennem den. Mange små fortællinger i den store fortælling.

Ifølge Annedorthe er det en af hans mest tunge bøger at læse – men der skal jo noget til at vinde Nobels Litteraturpris.

Rigtig mange personer har det samme navn: Aureliano + José Arcadio. Hvert slægtsled har sin Aurealiano/ Arcadio – pg det gør det lidt svært at overskue. Men det kan man sagtens abstrahere fra og så flyder historien fint.

Smukt og spiseligt sprog – det smelter faktisk på tungen.

Fire stjerner