Oktober 2009

Forlaget skriver:

En amerikansk rockstjerne fra 1970′erne, søn af en krigshelt og sønnesøn af en finansmand, vågner af en døs midt på en befærdet gade og konstaterer, at han befinder sig i Wien i 1897. Paradokser og sammentræf fylder hans uforklarlige ophold i den gamle kulturby, der vrimler med blandt andet kendte wienere som Freud, Mark Twain og andre markante personligheder, alt imens hans 90-årige mor sideløbende beskriver hans opvækst og liv i det århundrede, han kom fra.

Selden Edwards, 64 år, begyndte at skrive på Den Lille Bog i 1974, og det fortsatte han med i 34 år, indtil et amerikansk forlag fik øjnene op for denne usædvanlige bog og forfatter.

Vi syntes:

Skuffende i forhold til bogens PR. Den er for tænkt! “Den holder ikke”, som Signe sagde.

Omhandler tre generationer af F. Standish Burden. Faren minder lidt om Forest Gump (jf. alt hvad han gør, går godt!). Og det bliver man rimelig irriteret over.

Men man får godt nok lyst til at tage til Wien – begejstringen smitter. Og den er rigtig flot sat op, lækker bog.

Derfor 3 små stjerner alligevel …..

August 2009

Forlaget skriver:

Sommerlys, og så kommer natten foregår i en lille søvnig landsby på Islands vestkyst hvor der sker de mest utrolige ting. Direktøren for Trikotagefabrikken bor i landsbyens største hus, han har to biler, han lader sit tøj skræddersy, og hans kone er så smuk at folk vil gøre hvad som helst for bare at få et glimt af hende. En dag begynder han at drømme – på latin, og da han forstår hvad drømmene handler om, ofrer han huset, bilerne, konen og karrieren og bruger alle sine penge på at købe sjældne bøger af bl.a. Galileo Galilei og Johannes Kepler om stjernerne og verdensrummet hjem fra Europas antikvariater. Direktøren er blevet til Astronomen, han køber et lille hus, maler det kulsort bortset fra nogle hvide prikker som danner de stjernebilleder han holder mest af. Direktørens historie er bare en af mange i denne fantastiske roman. Det er magisk realisme på islandsk.

En anden person i bogen er Jonas, som er tynd og skrøbelig og usædvanlig lys i huden, lidt ligesom en elpære i mørket. Da strømmen går en vinteraften, siger hans far: Stil dig op her hos mig, så jeg kan se at læse. Mange betragter ham som evnesvag, men da han en dag skal male en væg på Mejeriet, maler han i stedet et billede af en rødlig sol og tres vadefugle der kommer flyvende. Det er så levende at man kan høre vingeslagene.

Sommerlys, og så kommer natten er en roman om menneskers livsvilkår, deres drømme, længsler, skøre ideer og kamp med forbudte følelser og voldsom lidenskab. De samme personer dukker op skiftevis i hoved- og biroller, og deres historie og skæbne væves sammen til en poetisk og sanselig, burlesk og varm, livsklog og humoristisk beretning om hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. Det er magisk realisme på islandsk.

Det man skulle tro var et dødssygt sted ved verdens ende, viser sig at rumme en verden fuld af fantastiske historier. Det er magisk realisme på islandsk.

Vi synes:

En roman fuld af gode historier, der er flettet rigtig godt sammen. Fantastisk unikt sprog. Interessant fortællervinkel.

Foregår i en “stille” landsby – men bestemt ikke uinteressant: utroskab, selvomord, spøgelser, slader, “landsbytosser” og lidenskab findes også her.

En fantastisk bog at tale om – meget underholdende.

“De der islandske forfattere kan sgu noget!”

Vi gir den 4 stjerner, men den læner sig op af en 5′er!

Juni 2009

Forlaget skriver:
Vi kittelmænd og -kvinder på FADL’s Forlag forstår os bedre på semipermeabilis end på semiotik, ved mere om rolandiske spikes end om Roland Barthes, kaster os hellere ud i peristaltikken end i Romantikken og undersøger hellere larynx end lyrik. Men vi er ivrige efter at lære, og derfor har vi bedt 12 danske forfattere om at give deres bud på en moderne lægenovelle. I novellen skal mindst én læge optræde, og handlingen skal helt eller delvist udspille sig på hospitalet eller et lignende lægemiljø. Ud over dette har ord, tanke og den eventuelle anvendelse af morfinomimetika i skriveprocessen været op til den enkelte forfatter. Bidragyderne dækker et bredt spektrum af danske forfattere – både bestsellerforfattere og undergrundsforfattere har bedrevet dramatiske, sexede, kyniske, fabulerende, småperverse eller neurotiske lægenoveller:

Claus Ankersen, Hanne Richardt Beck, Jens Blendstrup, Lars Frost, Katinka My Jones, Pia Juul, Michael Larsen, Pablo Henrik Llambías, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Ejler Nyhavn, Anne-Marie Vedsø Olesen, Susanne Staun.

Vi syntes:
Der er stor forskel på kvaliteten; så sjove er de noveller heller ikke. Lægeroman-konceptet går lidt tabt, synes vi. Hvis det er det bedste, de kan præstere, så er vi ikke imponeret!

Lidt underholdende med forfaterportrætterne til sidst dog.

Blandt de bedre noveller: “Brangænes medicin” af Anne-Marie Vedsø Olsen, “Navigation” af Michael Larsen og “Patientens mand” af Pia Juul.

Vi havner på 2 stjerner – den ene stjerne for idéen i sig selv.

April 2009

Forlaget skriver:
Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland om bord på briggen Peru. Engang blev han berømmet som den første danske maler, der vovede sig op til isødet for at beskrive eskimoernes liv. Mange år senere forsøger han at genfinde inspirationen, men rejsen langs en af verdens mest ugæstfrie kyststrækninger udvikler sig snart til et skånselsløst selvopgør. Carl Rasmussen har skabt sig et navn som skildrer af livet i søfartsbyen Marstal. Alligevel føler han sig uden for fællesskabet.

Han er splittet mellem det trygge familieliv og sin store kærlighed, Henrietta, der engang lærte ham at satse stort. Nu satser han igen.

Sidste rejse er historien om en kunstners kamp for at finde frem til sin skaberkrafts rødder, men også om den tvivl, der kan underminere alt. Kan et menneske sætte sig ud over sin tid og dens begrænsninger? Og hvor fører den sidste rejse hen, når der hverken er kort eller kompas?

Vi syntes:
God og spændende fortælling. Godt og flydende sprog. Vi får helt lyst til at læse “Vi, de druknede” nu.

Lars Bukdahl har ellers talt bogen ned; det påvirkede nogens forventninger – men overraskende nem at læse.

Bogens Hinrichsen = Ærøskøbings Stein Bagger!

Tematik: Kunstner eller levebrød? Carl Rasmussen slutter sin karriere desillusioneret, fordi det ikke lykkes ham at skildre sjælen ….

En søgende sjæl = kunstneres lod.

Vi ender på 4 stjerner – for en rigtig god læseoplevelse.

Forlaget skriver:

Torben er 57 år gammel og en anerkendt møbeldesigner, der bl.a. har designet en serie af populære stole. Han underviser på designskolen og gift med Marianne, som er 15 yngre, smuk og succesrig. Men deres forhold er kørt fast, erotikken uden gnist, og Torben mistænker hende for at have en elsker. Krisen i Torbens liv eskalerer, da hans venner Eva og Peter beder ham flyve ned og hente et maleri i deres lejlighed i Nice.

Operationen er ikke helt lovlig og skal snart vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ikke mindst fordi Torben i Nice møder antikvitetshandleren Charlotte og forelsker sig hovedkulds i hende. Hun er fem år ældre end han og usædvanligt attraktiv. Torben stilles over for nogle skæbnesvangre valg — skal han opgive sin kone for en “ældre model”? — mens han uafvidende kommer til at balancere på kanten af loven.

Vi synes:

Uvedkommende historie. Hvad skal vi med den?

Titlen er for søgt: At elske Charlotte (den ældre kvinde) og Charlotte (møbeldesigneren).

Sprogligt OK fortælling og fin lille kærlighedshistorie, men ellers alt for mange uforløste historier (kludetæppe).

Meget kikset med hans Post Scriptum: “Jeg vidste ikke selv hvad jeg ville med den her roman, men tak til dem der ledte mig på sporet”. Men så skulle du nok bare helt have ladt være med at udgive det – eller kogt det ned til en lang novelle.

Forsiden trækker også ned!

2 stjerner – for sproget og kærlighedshistorien i sig selv.

Forlaget skrev:

Inger Christensens renæssancefortælling fra 1976. I årene 1460 – 1506 dekorerer den italienske renæssancemaler Andrea Mantegna et værelse i fyrst Lodovico III Gnazagas palads i Mantua i Norditalien.
Fortællingens handling udspiller sig i denne periode og har de portrætterede personer fra Mantegnas væg- og loftsmalerier som hovedpersoner.

Vores vurdering:

Bogen er fantastisk – et mesterværk.
Man skal læse hele bogen før det går op for en hvordan historien hænger sammen ( og man kan med fordel læse den igen ).

Om sjælen og kærlighed gennem kunsten – Grænsen mellem kunsten og virkeligheden ophæves og personernes liv væves sammen med mantegnas malerier. Ses helt tydeligt i sidste del, hvor Bernardino træder ind i billede – og kommer frem i bogens sidste sætning.

Den græske mytologi optræder flere gange (historien om Orfeus der henter sin afdøde køne i dødsriget…..Mantegna tager tilbage for at hente Nico….).

Vi kunne lide den.
Og gav den 4 stjerner – læner sig op af en 5′er.

Forlaget skriver:
Romanens hovedperson er ejendomsmægler. En dame, der foretrækker at bo alene – alt andet er for besværligt. Hun har det, som hun gerne vil have det.

En dag møder hun en ung kvinde og en ung mand på gaden – og da ejendomsmægleren går derfra, har hun købt den unge kvinde som slave. Pigen flytter ind hos hende og i løbet af kort tid, står det klart for ejendomsmægleren, hvor hult og futilt hendes liv er. Så klart, at hun ikke magter at blive ved med at have sin slave boeende.

Vi synes:
Så har begrebet impulskøb fået nye dimenioner!

Det starter ellers meget godt, man tror der venter en god historie efter hun har købt slaven! Men så fiser det ligesom lidt ud …

Umotiverede personer, underlig slutning!!!

Måske skulle det bare have været en lang novelle?

Forlaget skriver:
Margaret Lee arbejder i sin fars antikvariat, hvor hendes fascination for biografier har ført hende til selv at skrive et par stykker om bl.a. et tvillingepar. Hun modtager et brev fra en populær forfatter, den mystiske Vida Winter, som altid har levet en meget tilbagetrukket tilværelse. Igennem tiden har hun fortalt farverige, men falske historier til diverse journalister, men nu hvor hun er blevet gammel og er døende, har hun behov for at fortælle sandheden om sit ekstraordinære liv. Brevet til Margaret er en opfordring til at mødes.

Margaret, som også er en slags eneboer, rejser til Yorkshire med en vis nervøsitet for at møde Vida, som snart går i gang med at fortælle, på forunderlig og dragende vis, om familien March – om den fascinerende, egenrådige og vilde Isabelle og de uciviliserede tvilllinger Adeline og Emmeline.

Margaret finder Vidas historier fængslende, men som biografiforfatter har hun med fakta og ikke fiktion at gøre, og hun stoler ikke helhjertet på Vidas beretninger. Hun beslutter sig for at tjekke op på familien, besøge deres gamle hjem og stykke historien sammen på sin egen måde, og hun finder hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer…

Vi synes:
Gotisk stemning i bogen (og forsiden). Lidt dyster, mørk og hyggelig. Den perfekte efterårsroman. Sproget flyder afsted.  Hyggelig beskrivelse af antikvariatet.

Beskrivende uden at blive klicheagtig. En smule magisk realisme.

God til the, hygge og benene oppe!

Vi landede derfor nemt på 4 stjerner

Obs! Alle havde læst – og de fleste havde hygget sig med romanen. Dog ikke aftenens værtinde …..

Forlaget skriver:
Den gribende og klassiske fortælling fra 1937 om venskabet mellem to omstrejfende californiske landarbejdere, den enfoldige og stærke Lennie og hans trofaste og intelligente ven George.

Vi synes:
Vi forstår ikke helt, hvorfor det er en klassiker. Den skal helt klart læses på originalsporg pga. det amerikanske arbejderslang. Derfor forskellig oplevelse blandt læsegruppen – dem duer ikke på dansk! Selv omslaget er tarveligt.

Ellers god komprimeret historie. Meget godt tidsbillede, fx om negeren der ikke må bo sammen med de andre daglejere.

Godt med en kort bog (så fik Marie læst )

Alternativ bagside til bogen (komponeret af Signe & Marie):
Udviklingshæmmet stor ung mand går efter et utal af mus til større objekter og kvæler først hundehvalp siden farmerhustru! Bliver derefter skudt. The End!

3 stjerner (men for den engelske version!)

Forlaget skriver:
Det er ´hemmelighedernes år´ for psykiateren Erik og hans søster Inga. Blandt deres afdøde fars papirer finder de et kryptisk brev som dækker over en hemmelighed faren har båret på siden sin tidlige ungdom. I New York, hvor begge søskende er bosat, bliver Erik genstand for et djævelsk spil iscenesat af en ung fotograf. Og Inga trues af en kvindelig journalist som ligger inde med en urovækkende hemmelighed om Ingas afdøde mand.

Som i Siri Hustvedts store gennembrudsroman, Det jeg elskede, betager og bevæger hun igen sine læsere med sit vid og sine komplekse karakterer.

Vi synes:
Sværere at læse end “Det vi elskede” – og ikke helt lige så god. Afsløringen af faderens hemmelig var lidt flad! Lidt for meget af det gode med de psykologiske beskrivelser. Mange ret mærkelige personer omkring bror og søster (men måske er mennesker bare mærkelige? Eller amarikanere især?)

Titlen refererer til en generel tendens. Personerne har alle lidelser i from af skilsmisser, sygdom, død, 11/9. Ingen af dem går fri for lidelser.

Man kan læse ud fra den vinkel, man vil (hans, søsterens, underboens, faderens).

Hun kan sit kram. Dejligt!

Forsiden giver ikke bogen kredit.

Forlaget skriver
Så fantastisk er det nu heller ikke at være guddommelig! Efter ”alt det der med Jesus” blev de græske guder smidt ud af Olympen og købte enbeskidt, lille ejendom i London.

I Marie Phillips’ Når guder er værst er livet som gud ikke nær så glorværdigt, som man måske kun­ne forvente. Der skal arbejdes, for at tjene til huslejen. Og det hus, man betaler af på, er ikke engang noget at råbe hurra for. Til gengæld er der gang i gaden uanset hvor tankelæseren, Apol­lon, telefonsexsælgeren, Afrodite eller hunde­lufteren, Artemis befinder sig … endda så meget, at det er lige ved at kamme over. Men så dukker den pæne og ordentlige rengøringsassistent, Alice, op og får med sit eget liv som indsats bragt styr på sagerne og givet guderne deres kraft tilbage.

Vi synes:
Signe – som ikke kunne deltage denne gang – sendte en meget rammende anmeldelse, så vi var lidt dovne og læner os op af hendes ord:

“Ganske glimrende ferielaesning. Jeg var godt underholdt – og har vaeret glad for at faa opklaret hvor de graeske guder egentligt forsvandt hen, da de faldt fra olympen.

Sammenlignet med andre i samme genrer, saa holder den stilen fint – man skal ikke taenke ej heller tage stilling til noget som helst – blot laese derudaf. Og det goer den super velegnet til park-strand-fly-tog-afslapningslaesning.

Forlaget skriver (kort):

En mand bryder op fra sit velordnede liv i Bern og tager toget til Lissabon for at lede efter alt om forfatteren de Prado, hvis bog han har fundet i et antikvariat, og som han er blevet fuldstændigt bjergtaget af

Vi synes:

En opdagelsesrejse i livet!
En bog om mandlige venskaber. Paraleller mellem Ameado og Gregorius. Til sidst smelter de to lidt sammen – synes Gregorius ….
Der er ikke noget “Kloge Åge” over forfatterne, han spiller ikke på klicheer.
En helt igennem litterær nydelse, som tåler genlæsning.

Samstemmigt: 5 stjerner – ingen tvivl!

Forlaget skrev:
Et klassisk hovedværk om sprog, kvinder og patriarkat. Dette essay fra 1929 har form som en række forelæsninger for de studerende ved et engelsk college for kvinder. Temaet er kvinder og litteratur.

Vores noter:
Rigtig god læseoplevelse, men svær på engelsk.
Må have været provokerende på sin tid.
God pointe med at god litteratur ikke skrives på vrede og bitterhed. Ses også i dag, fx hjemlig Leonora Christina Skov.
Godt med kobling til litteratur, vi allerede har læst: Jane Austen og Emilie Brönte.
Opfordrer tiol kvindesolidaritet/-netværk. Meget moderne for sin tid.
Kvinde/mand-forholdet mere sat på spidsen i England, fx lokaliteter forbeholdt mænd – mon ikke det eksisterer den dag i dag?
Udgivet på eget forlag – sejt!

Forlaget skriver:
Tolv amerikanske turister tager på en ekspedition til Burma for at se på buddhistisk kunst. Lederen af ekspeditionen dør på mystisk vis, de omhyggeligt udarbejdede planer for turen går i vasken, og uenigheder opstår i gruppen.

Julemorgen går elleve af deltagerne om bord i en båd og sejler ud på en tågedækket sø for at opleve solopgangen – og forsvinder. Ved skæbnens tilskikkelse og almindelig menneskelig fejltagelse ender de dybt inde i unglen hos et stammefolk, der venter på, at deres leder skal vende tilbage i reinkarneret skikkelse medbringende de mytiske Vigtige Skrifter, som vil bekytte dem mod det burmesiske militærregimes ødelæggelser.

Vores anmeldelse:
Kun Katja, der orkede læse den færdig. Bred enighed om, at det her var spild af god læsetid. Meget dårlig i forhold til hvad hun ellers har skrevet. Virker som 7 manuskripter, der blev til et. Meget rodet og kringlet. Dog fin beskrivelse af Burma. Ellers ret C-film-agtig, hvis det altså var en film!

Så det kunne kun blive til en stjerne – også forsiden er noget ynk!

Januar 2008, hos Marie  

Forlaget skriver:

Et maleri af Marc Chagall bliver stjålet fra et museum i USA. Tyven er Benjamin Ziskind, et tidligere vidunderbarn, som lever af at fabrikere spørgsmål til quizprogrammer. Han er overbevist om, at maleriet tidligere har hængt på væggen i hans barndomshjem.

Mens mistanken samler sig om Benjamin, begynder han og søsteren Sara deres egen efterforskning af, hvordan maleriet er havnet på museet. Deres søgen peger tilbage til Sovjetunionen firs år tidligere. Her underviser Marc Chagall jødiske drenge i kunsthistorie, og her begynder maleriets historie. Det bærer på familien Ziskinds forunderlige historie, der strækker sig fra Rusland til USA og Asien – og på en helt særlig hemmelighed.

- Fantastisk bog, men det sidste kapitel kunne vi godt have undværet. Fif til nye læsere: Stop ved kapitel 19 ….
- Meget grusomme historier (fra bl.a Rusland og krigen i Vietnam), men ting der foregår den dag i dag!!
- Nu ved vi, at Marc Chargall var russer (typisk tøser!)
- Overrasker og overstiger vores forventninger. På den måde var det fedt at opdage “et ukendt blad”. Forfatteren er jøde, er det derfor slutningen er så underlig/religiøs??
- Bygget op over virkelig hændelser og meget godt skruet sammen

Vi kan dog kun give tre stjerner; den dårlig afslutning trækker en stjerne fra (Kan vi så få nogle ordentlige redaktører derude!!)

Hos Signe, november 2007

Forlaget skriver: 

Anden roman fra Jonas T. Bengtsson efter succesen Aminas breve, der sikrede ham BG Banks Debutantpris i 2005 og et stort gennembrud blandt både læsere og kritikere. Submarino er en ny og ikke mindre dyster fortælling om undersiden af København, den del af byen, der giver mærker på sjælen, og som vi aldrig hører om; fortalt i gadehøjde af to brødre, der på hver deres måde prøver at flygte fra fortiden.

Nick, lillebroren, bor på et pensionatsværelse i Nordvest. Hans dage går med stærke øl, vægtløftning og blowjobs hos Sofie, der bor i værelset overfor. Måske ikke et liv, men en tilværelse, Nick har fundet sig tilrette med. Indtil han møder Ivan, hans ekskærestes lillebror. Ivan har tydeligt brug for hjælp.

Nicks bror er alenefar og narkoman. Han har ikke et navn, det har junkier ikke brug for. Han prøver, alt hvad han kan, at få livet til at hænge sammen for sin lille søn, Martin. Hvilket går nogenlunde, selvom det er svært, når man afhængig af heroin. Da han arver penge, ændrer livet sig drastisk for dem begge.

De to brødre lever hver for sig og har – ud over et fælles traume i barndommen, der bliver ved med at plage dem – intet at gøre med hinanden. De ses kun, når de ikke kan undgå det. Som da moren dør …

Submarino er en voldsom og sine steder hjerteskærende fortælling om en familie og de bånd, der bindes eller kappes. Båret af Jonas T. Bengtssons fine, realistiske fortællestil og sans for suspense. Submarino læser man i ét sug. Sådan føles det at drukne i en lille storby ved navn København. Submarino er i lighed med Aminas breve baseret på research af forfatteren; denne gang i narkomiljøet i København. Samtidig med udgivelsen udkommer Aminas breve i Norge.

Vores anmeldelse:
- Eddergo’
- Det blev for meget!
- 1. del bedre end 2. del
- Kærlig skildring af de to brødre.
- Var det bedre at alle tre brødre var døde?
- Da den “navnløse” bror har stof nok fungerer familielivet; han har overskud og kan tage sig af sønnen.
- Det er et liv, som erlangt fra ens eget og det er svært at identificere sig med.
 

 Hos Annedorthe, oktober 2007

Forlaget skriver:
Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.

Men hvad hun ikke ved, er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hendes kønne øjne og kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en meget alvorlig forelskelse.

Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens store kærlighedsromaner, men den er også en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske
middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt. Romanen er filmatiseret adskillige gange og foreligger med denne nyoversættelse nu på dansk i en uforkortet udgave

Vores anmeldelse:

“Stolthed og fordom” i nyoversat og ikke-forkortet udgave (dvs. ca 150 sider længere). En nydelse for de fleste af – men ikke lige Maries kop te!

Fremragende pga. det aristokratiske og alligevel humoristiske sprog og det fantastiske persongalleri (Collins, moren, Lydia etc.) mere end selve handlingen ….. En romantisk klassiker, som kan læses igen og igen. Marie: Den er bare irriterende!

Karakterne gik fra 2-5, så vi landede på 4. Vi var i øvrigt enige om at forsiden er for smuk!

September 2007, hos Katja som gav fødselsdagsmiddag …….

Litteratursiden skriver:

Kongens fald består af tre dele, hvoraf de to første: Forårets død og Den store sommer udkom i 1900 og den tredje Vinteren i 1901. Den foregår i overgangstiden mellem middelalderen og renæssancen på Christian II og Kong Hans´ tid og følger Mikkel Thøgersen fra håbefuld ung student i hovedstaden til rakker og lejesoldat for til sidst at ende som tjener for den tilfangetagne Kong Christian II på Sønderborg Slot.  Parallelt følges kongen, hans forsøg på at gøre Danmark til en stormagt, et forsøg der mislykkes takket være hans manglende realitetssans og beslutningsevne. Scenen fra Lillebælt, hvor Mikkel ror kongen frem og tilbage, fordi denne ikke kan beslutte sig er kendt af mange.

Vores anmeldelse:

En læseoplevelse – men lidt svært at holde personerne ud fra hinanden

• Det er ikke selve handlingen der er vigtig, men beskirvelserne og stemningerne. Stemningerne bærer bogen. Og sproget.
• Lidt “tung” læsning, og lidt rodet. Lidt for mange krige!
• Genfortælling af bogen ved Annette:
  Forår (del 1): Med Mikkel Thygesen fra Nordjylland, der kommer til København for at læse. Ser en aften den unge Kong Christian II på værtshus. Et ønske om at blive kongens mand opstår. Parallelt kører historien om en andenadelsmand, Otte Iversen. Rival mellem Mikkel og Otte. De to mænd kommer fra samme egn.
  Sommer (del 2): Springer ca. 20 år frem. Mikkel arbejder for biskop i Odense. meget malerisk beskrivelse af blodbadet i Stockhol,. De to fjernders børn bliver gift.
  Vinter (del 3): I sidste del er Mikkel endelig blevet kongens mand. Så kongens fald bliver samtidig Mikkels fald (bliver hans tjener under fangenskab på Sønderborg). Ender med at dø ensom og forladt.
• Mikkel = ensom vandrer der ikke engagerer sig i andre mennesker, følelseskold
• Det er ikke tilfredsstillende for ham at nå sine mål
• Deprimerende og desillusionerende læsning. Hvor er håbet?

Tre stjerner – for sprog og stemning (ikke handling)

August 2007: Vi var hos Annette, sidste gang i den skønne Frederiksberg-lejlighed, som nu er solgt.

Forlaget skriver:

Los Angeles 1991: Maximilian Ophuls bliver i fuldt dagslys myrdet af sin chauffør, en mystisk mand der kalder sig for klovnen Shalimar. 

Men hvem er Shalimar? Og hvorfor myrder han Max? Shalimar er muslim og mordet opfattes i første omgang som politisk motiveret, men beretningen bevæger sig imidlertid fra Californien over Frankrig og England til Kashmir – og dermed tegner der sig et andet og mere nuanceret billede.

“Klovnen Shalimar” er en fortælling om en dyb og stærk kærlighed, som bliver ødelagt af utroskab, og om et jordisk paradis med ferskenplantager og sneklædte bjerge, der bliver splittet af religiøse stridigheder. Det er historien om Max, hans morder og hans datter – og om den kvinde, der binder dem uløseligt sammen. En roman om kærlighed og hævn.

Vores anmeldelse:

Langsom at komme i gang med, men så bliver man mere og mere grebet.

Godt og rigt sprog (se fx side 200), godt fortalt. Stor fortælling; dommedagsagtig. Mere mørk end hans øvrige romaner.

Kashmir-problematikken er en genganger hos Rushdie. Og er interessant/lærerig.

God personbeskrivelse. Mystikken (slanger, forudsigelser etc.) er et fint krydderi, uden at blive overdrevet.

En stor, stor fortæller. Fantastisk som han kan flette historierne sammen.

4 stjerner fik den

Juni 2007. Vi var hos Susanne (og Mikkeline).

Forlaget skriver:

En samling af sansemættede, intime rejseskildringer serveret af en af denne klassiske genres bedste danske penne.

Med sin klare sans for gastronomi, religion, kulturelle fænomener og det personlige menneskelige møde lader Kristian Ditlev Jensen os sidde med på bagperronen på de tolv drømmerejser, han gennemførte i løbet af blot otte måneder i 2005 og 2006 for DSB’s magasin Ud & Se.

Udover rejsebeskrivelserne rummer bogen også forfatterens refleksioner over blandt andet kunsten at pakke en kuffert, det at rejse alene og det langsomt at begynde at forstå, hvor mangfoldig vores klode egentlig er

Vores anmeldelse:

Gode betragtninger, gode fortællinger fra dem han møder.

Hvis man ikke har rejst, kan det være noget svært at sætte sig ind i det – man skulle måske have været der. Man har nok en anden vinkel, når man har rejst.

Side 152, “Det niende hus”, ikke god – vi var flere der ikke læste den færdig.

Fortællingen om kufferten er sød og sjov. Og den sidste fortælling er rigtig god. Han bliver kureret for sit tog-traume.

Man får mange sjove informationer/anekdoter. Blandt om de japanske wc’er, hvor der er en knap, så det lyder som om der bliver skyllet ud, men det bliver der altså ikke!!

Vi gav den fire stjerner.

 Maj 2007. Vi var hos Louise (der fyldte 30 samme uge) – tælløk’!

Forlaget skriver:

Sten er 38 år og lever et fredeligt og forudsigeligt liv med kæreste og barn. Han er indehaver af et kopicenter, hvor mærkelige sedler, der hævder at være ERINDRINGER OM FREMTIDEN, begynder at dukke op i kopimaskinerne.

Sedlernes forudsigelser føjer sig til et mønster af begivenheder, der truer med at vælte Stens tilværelse. Under en snestorm indleder han et forhold en fremmed kvinde, og samme nat kaster han sit hjerte op hjemme i entreen.

ERINDRINGER OM FREMTIDEN er en dobbelteksponeret skæbnefortælling om fortid og fremtid. Bogen rummer også den grafiske fortælling, I KREDSLØB.

Vores anmeldelse:

Skildring af manden Steen i to aldre, som hjerteløs ung mand der ubevidst ødelægger sit fremtidige liv, og igen som gammel, hvor han lever med konsekvenserne af sine valg.
Der vendes op og ned på historiens kronologi, idet han som gammel får muligheden for at ændre fortiden.

Søren Jessen bruger mange symboler “Han kaster sit hjerte op” -> han bliver hjerteløs!

Genren er udefinerbar – interessant fordi man ikke støder på dobbelteksponerede romaner så tit.

Tematikken minder om Charles Dickens “Et juleeventyr”.

Geniale tegninger som passer til historien og også er skrevet med ind i fortællingen, hvor de bliver tegnet af Åse.

Fire stjerner – den sidste pga. tegningerne

Marts 2007. Vi var hos Marie på Østerbro.

Forlaget skriver:

I 1956, mod slutningen af sit liv, begynder pastor John Ames på et brev til sin syvårige søn, som han har fået meget sent i livet. Han vil gerne efterlade sig et vidnesbyrd om sig selv og om sin og drengens slægt.

Både Ames’ far og farfar var præster. Farfaren kæmpede i årevis for ophævelse af slaveriet, og som 50-årig deltog han i Den Amerikanske Borgerkrig på Nordstaternes side. Faren derimod var pacifist.

Ames betragter livet som et langsomt udfoldet mirakel, og han ser både sin unge kone og sin søn i dét særlige lys.

Da en vens fortabte søn vender hjem – en ung mand som Ames aldrig har brudt sig om, og som har trukket et spor af ulykke efter sig – bliver præstens fint kalibrerede verdensbillede imidlertid sat på prøve.

En intens og smuk bog om tro og tilgivelse, om fædre og sønner, og om at sige farvel til livet.

Vores anmeldelse:

• Forvirring omkring navnene, Jack= John? (amerikansk skik)
• Episode med hesten og hullet er hylemorsom
• (Beretninger om) episoder gentages, bare med en ny vinkel – men nok bevidst og meget naturligt når det er retrospektivt/et brev.
• Farfaren er sjov!
• Reiligiøse referencer svære når de bygger på amerikanske forhold – hvad er en presbytarianer?
• Tema: misundelse, præstegerning, finde fred (velsignelsen)
• Sød gestus at skrive brev til sin søn – ansvarsfuldt
• Hvorfor Pulitzerprisen? Fordi den pris er amerikansk.
• Association til “Det lille hus på prærien” – øde, ensomhed som vi ikke kender til i Danmark

Den fik fire stjerner – argument for den sidste stjerne: unik!

Forlaget skriver:
Robert Hansen fra København skal være den ny landbetjent i Højer, og han har sine problemer med at falde til i det sønderjyske. Her gør man tingene på sin egen måde, for det er jo ikke alt, man behøver rapportere til politimesteren i Tønder.

Den lokale skønhed får hurtigt et godt øje til den nye betjent, men hendes mand kan andet og mere end at tæve sin kone, og snart er Robert viklet ind i et drama, hvor han slet ikke kan bunde.

FRYGTELIG LYKKELIG er en sædeskildrende politiroman fra marsklandet, hvor man har tyve i skabet og skeletter i mosen. Med humor og kulsort alvor fortælles en historie om at finde sin plads i verden. 
 

Vores anmeldelse:
Skildringen af Robert er godt håndværk. Man får sympati med ham, selvom han er både kikset og en morder!

Stilen er lidt Gøg og Gokke falden på hale-agtig – er det sjovt?

Ellers meget sort og teatralsk og det kammer totalt over til sidst (scenen med mosen er for meget!.)

Det ville være et plus at få den læst op, gerne med Erling Jepsens sønderjyske accent – eller se den som film.

Ikke en bog man lige glemmer.
3 stjerner får den.

Vi mødtes hos Signe 3. januar – til nytårskur og lysbilledefremvisning.

Forlaget skriver:

I denne novellesamling støder man ind i manden, der mødte en pessimistisk, mellemøstlig talende fisk; den smukke kvinde, der hver aften forvandler sig til tyk fyr, der ser sport på tv og den trofaste hund, der nægter at forsvinde selv om den bliver skudt.

Noveller med humor, lune og stof til eftertanke.

Vores anmeldelse:

En masse skæve historier, nogen gode, andre mindre forståelige. Præstationerne er meget svingende. Rigtig mange gode og vanvittige idéer, men det er ikke altid at novellen lever op til den gode idé.

Muligt at nogle af de lidt “uforståelige” ting kan skyldes, at han er israeler – har en anden kulturel baggrund.

Bogen får point for forsiden!

Nem at læse. Novellerne er ultra korte. Og rammer man ind i en dårlig er der ikke langt til den næste.

4 stjerner ender vi på!

Vi mødtes hos Katja 5. december, til julehygge (æbleskiver og julemusik). Mona, Louises datter, deltog i sit første bogmøde.

Forlaget skriver: 
Dette er historien om Claudio. Han kunne slå ihjel med koldt blod, drevet frem af et begær om rigdom og respekt, men i dag ved han ikke, hvordan han skal bekende sin fortid over for sine børn.

Mand af ære er skrevet af journalist Morten Beiter. Det er ikke en roman, men en dokumentarbog om Morten Beiters møde med Claudio Severino Samperi, en afhoppet siciliansk mafiaboss fra den berygtede kriminelle organisation Cosa nostra. På et hemmeligt sted i Italien præsenterer Samperi Morten Beiter for sin familie og fortæller ham sin historie. Delvist for at retfærdiggøre sine egne valg eller i det mindste forsøge at forklare dem over for sig selv, sin familie og den verden, han lagde bag sig, da han forrådte mafiaen og måtte flygte fra Sicilien med hele sin familie, inklusive elskerinden.

Vores anmeldelse:
Imponerende at Morten Beiter har fået lov til at lave de mange interviews; han kunne dog godt have videregivet sin viden på færre sider! Claudio er bogens hovedperson og ikke særlig sympatisk, men det er mafiamænd jo ikke, selvom hans bror synes at angre noget mere. Faderen er vist heller ikke helt så uskyldig, som han gerne vil give indtryk af. Bogens undertitel “med visse madopskrifter” er lidt af en overdrivelse (salgsargument?), godt nok spiser de meget, men reelle opskrifter skal man nu kigge langt efter.

Sproget er klart journalistisk, men ellers ikke noget særligt. Vi registrerede alle flere korrekturfejl, men ikke så mange som hos Aschehoug! Der ligger et kæmpe arbejde i research, og bogen trækker nogle gode linier mellem det historiske og den aktuelle situation. Vi synes også det er flot med appendiks; efterskrift, tidslinie og persongalleri. 100 sider mindre og flere reelle opskrifter ville have trukket op i karakteren.

Nu lander vi på 3 stjerner for en gedigen, men noget langtrukken affære.

Det var oktober, vi var hos Marie (som nu er tilbage i folden efter sit eventyr i Indien)

Forlaget skriver:
Den tyrkiske digter Ka er netop vendt hjem efter tolv års politisk eksil i Tyskland, da han beslutter at tage til grænsebyen Kars. Her vil han dels dække et forestående lokalvalg og dels undersøge en historie om en række unge muslimske piger, der har begået selvmord, fordi de ikke må bære tørklæde i skolen.

Ka ankommer til Kars i en voldsom snestorm, og umiddelbart efter lukkes alle veje, så byen er helt afskåret fra omverdenen. Snart tilspidses situationen yderligere, da byen udsættes for et desperat militærkup, hvis formål er at bremse de fremadstormende islamiske fundamentalister, som spås at ville vinde det forestående valg.

I sin søgen efter oplysninger om selvmordene trækkes Ka ind i samtaler med det virvar af politiske fraktioner, byen rummer, og han opdager, at han er blevet inddraget i et spil, som er lige så uigennemskueligt som snestormen, og som tvinger ham til at revidere sine holdninger til øst og vest, religion og tro, kærlighed og lykke.

Vores anmeldelse: 

Sne blev tildelt Nobelprisen mens vi læste den! Ingen havde dog læst den færdig …..

At læse bogen var som at se sneen falde – mørkt og roligt. Svært at skelne de gode fra de onde. For politisk? For megen religiøs snak? Hvem er fortælleren? En god barndomsven?

Lidt for tung at komme igennem.

4 stjerner (måske flere når nogen(?) læser den færdig)

Det var september, vi var hos gravide Susanne.

Forlaget skriver:
Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstaver med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.

På sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvadan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig fra det gamles ruiner.  

Vores anmeldelse: 

• syret
• problemstillingen kan man godt forholde sig til, mens formen er svært tilgængelig
• man bliver irriteret på Harry
• imponerende indsigt i en anden verden
• meget tidstypisk roman

3 stjerner fik den med på vejen.

  August 2006, hos Annette.

Forlaget skriver:
Hajime møder som ung dreng pigen Shimamoto, som han senere kommer fra, men bruger som målestok for alle senere pigebekendtskaber. Som veletableret ægtemand møder han igen Shimamoto

Vores anmeldelse:
En lille, stille historie, en velvoksen novelle, der flyder (også sproget). En god og klog bog om kærlighedens aspekter.

Det med enebarn-problematikken må være kulturelt betinget.

God bog til hængekøjen.

En bog man er glad for at have læst, men ikke en bog man bliver vildt begejstret for og anbefaler til højre og venstre. Anonym er meget dækkende betegnelse for denne roman.

3 stjerner.

Det var juni 2006, vi var hos gravide Louise.

Forlaget skriver:
Hassan er Amirs bedste ven. Det er ganske vist ikke noget han taler om, endsige selv erkender, for naturligvis kan man ikke være ven med sønnen af en tjener, en hazara, en af de laveststående i Afghanistan. Utænkeligt! Ikke desto mindre er Hassan Amirs bedste ven, og tilsammen udgør de et formidabelt par under den årlige drageturnering. Amir nedlægger dragerne, og Hassan løber dem op og bringer dem hjem i triumf.

Indtil drageturneringen i vinteren 1975 hvor det hele går så skrækkelig galt. Den dag mister Hassan sin bedste ven, og snart må han og hans højtelskede far forlade det hjem de har haft hos Amirs far. Få år efter rykker russerne ind i Kabul, krigen bryder ud, og Amir og hans far må under dramatiske omstændigheder flygte ud af landet til USA.

Det er muligt at gøre uret god igen. Det er de ord der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan. Den sorte samvittighed der har plaget ham lige siden den vinterdag i 1975, overdøver nu alle advarsler om at holde sig langt væk fra det talibanstyrede hjemland, for dette er hans sidste chance for at sone den synd han begik mod sin barndoms bedste ven.

Vores anmeldelse:

• Slutningen lidt urealistisk – Deus ex machina (mht. adoption.
• Ellers fin historie
• Interessant at høre om Afghanistan
• Lidt for mange symbolske klichéer (Hassan er SÅ god!)
• Rahim Khan alvidende, men fortæller først om Hassan, da det er for sent
• Måske eventyrfortæller-inspireret?
• Flot debutroman, flot sprog
• Alle personers historie, pånær Sohrabs, afsluttes.
• Det undrer os lidt, at de ikke får fat i en psykolog til Sohrab …..

Den fik fire stjerner med på vejen.

Det var maj 2006, lokation: Annedorthe.

Forlaget skriver:
Den internationale bestseller om unge kinesere på sex, drugs og clubbing.

Coco er 25 år og arbejder som servitrice, men har vilde ambitioner om at blive forfatter og leve et frit liv i overensstemmelse med sine lyster, drifter og følelser.

Hun forelsker sig i den smukke, cool, men livsuduelige kunstmaler Tiantian. Han er hendes tvillingesjæl, men han er også stadig mere afhængig af stoffer – og så er han impotent. Coco flytter sammen med Tiantian, men møder kort efter den anderledes virile tyske forretningsmand Mark, som hun indleder et forhold til.

Shanghai Baby er en ung kinesisk kvindes historie. Om hendes splittelse mellem begær og kærlighed. Et blik ind i det moderne Kina og millionbyen Shanghai, hvor den næste fest og klubbernes lokkende beats er vigtigere end formand Mao.

Vores anmeldelse:

• “Christiane F” på kinsesisk
• Hovedpersonen Coco er usympatisk, men Madonna er meget interessant
• Plus for den lokale kolorit
• Selvbiografisk? Tjahh!
• Man keder sig undervejs – det kan aldrig ikke rigtig provokere os.
• Ingen stor oplevelse, men OK for hvad den er.

Den fik 2 små stjerner.