Noveller om skæve eksistenser. Hvor får man lige inspirationen til en sådan absurditet? Hun må drømme de vildeste drømme!

Har en vis parallel til Villy Sørensens “Sære historier”.

God sammenhæng mellem novellerne og dermed bedre end mange andre novellesamlinger. Nogle forstår vi så ikke, andre går rent ind.Og derfor svinger vi mellem 3 og 4 stjerner.

Skrevet meget op af Goethes Faust (Helena = Den skønne Helena fra Troja, Krystofiles = Mephisto), mange temaer tilfælles med Faust (gud, etik, filosofi, psykologi og politik)

Lidt for tænkt, især i starten!
Katja begejstret, Signe blev træt!

Vi endte på

Sagt af andre:
Kundera sidder i starten af romanen ved kanten af et svømmebassin sammen med sin ven, Professor Avenarius. Han ser en ældre kvinde sende forelskede blikke til sin unge svømmelærer. På vej ud af svømmehallen glemmer kvinden i et øjeblik sig selv og løfter armen til hilsen. Hun er i dette øjeblik ung. – Denne bevægelse af tidløs ynde bliver Kunderas inspiration til kvinden Agnes, Udødelighedens hovedperson. “Udødeligheden er en roman om tanke kontra følelse, om kærlighed og sex, om død og kunst, om det larmende liv i de moderne metropoler. Og så er den til og med skæg, fuld af humor og grinagtige situationer. En pragtfuld, uforlignelig roman om vor tid.” – Henrik Milton Sørensen, Politiken.

Sagt af os:
- Handler om alt og ingenting! Mange temaer, mange lag.
- Fedt med en tydelig tilstedeværende forfatter.
- God rammefortælling med svømmehallen
- Fortællingen om Goethe & Hemingway i himlen måske lige lidt for meget!
- Laura = over emotionel, Agnes =afstumpet.
- Tempoet i bogen varierer fra det flydende, handlingsmættede til det eftertænksomme, filosofiske.

Vi er pænt begejstrede og alle har læst den færdig …. Noget af en romankunst!

Vi giver derfor

Hvorfor “spilde” de lyriske talenter på denne måde? Tydeligt at den er skrevet i forbindelse med Forfatterskolen. Meget konstrueret.

Den er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og det forstår vi så ikke helt!

Vi vælger kun at give den 2 stjerner, selvom sproget fortjener mere – men absolut ingen nydelse som roman for nogen af os.

Ingen noter blev taget den aften ….

Spændende og anderledes univers at komme ind i. Sejt at de kan forudsige, hvad videnskaben vil være nået frem til 100 år senere, men også lidt bittert. De var forude for deres tid.

Humholdt = ud i verden, dampbarn? – men ingen tætte relationer
Gauss =mors dreng, vil helst være “derhjemme”

Sjovt tænkt, godt skrevet – men bliver lidt træt i længden.

Titlen er i øvrigt skidt oversat, enten hedder det Opmåling af verden eller Opmålingen af verdenen!!

Fed tagline = en indviklingsroman!

Handler om en piges opvækst i en større by i Vendsyssel. Om hendes skoletid og læretid i et dødkedeligt kontorjob. Hun ønsker at få en videregående uddannelse. Hendes far drømmer om at rejse ud (til Amerika). Men hendes mor vil ikke ændre noget, søger ingen forandring.

Skræmmende at kvinders muligheder har ændret sig SÅ meget siden midt i 50′erne.

En rar bog. Banal, men et flot sprog. Er skrevet som små fragmenter, men de kommer i en kronologisk rækkefølge (ikke som i Josefine Klougarts Stigninger & Fald!)

Fabulerende, til tider manisk – men meget gode pointer: Egocentreret verden, hvor fællsskabet taber. “Det gælder mig”.

Bogen vakte god debat hos os, fx om den gode opdragelse som vi mener er forældrenes ansvar.

Bogen mangler dog struktur og vi savner også flere konkrete ansvisninger til, hvordan vi kommer tilbage til det ordentlige, autoritære samfund. Jensen peger mest bare fingre/er mvesur.

Også for lang. Måske bedre egnet som aviskronikker?

Og så er det meget barnagtigt med den dialog, han har kørende med katten Freja. (Hvad lavede redaktøren lige der?)

Vi synes den har paralleller til filmen “Tre bryllupper og en begravelse”, fortæller = Scarlett.

Skæg, finurlig og hyggelig fortælling. God humor.

Mange hyggelige, skæve elementer: broren der leger slotsherre, hunden, faren ingen ved hvor befinder sig etc.

Også fint layout + format. Se de små piktogrammer!

Rørende med det afsluttende musik på bånd.

Forlaget skriver:
En totalt overraskende, ny og kontroversiel genfortælling af Jesusmyten af den engelske bestsellerforfatter, hvis forfatterskab med mere end et dusin bøger oversat til dansk næppe behøver nogen præsentation. Pullman er verdenskendt for sine ungdomsromaner i fatasy-genren.

I Pullmans første egentlige voksenroman er Jesus og Kristus to personer. Født samtidig, ja tvillinger faktisk, vokser de op sammen. Pullman følger nøje de evangeliske beretninger fra Biblen, med hele det farverige galleri af personer og episoder. Fortællingens kerne og udgangspunkt er Jesus Kristus-figurens dobbelte karakter: mennesket Jesus og Kristus, Guds søn.

Det er historien om, hvordan den oprørske, anarkistiske og karismatiske Jesus gennem sit korte levned og de åbenbarede ´mirakler´ og gerninger, han foretager, bliver til den bibelske Messias, Guds søn. Men hele tiden og som tiden går fulgt på afstand – som en skygge – af tvillingebroderen Kristus, der gennem sine møder med en gådefuld og ukendt fremmed – The Stranger – på én gang accepterende og bekymret, tøvende, usikker og modvilligt, påtager sig rollen som iagttagende, registrerende krønikeskriver og levnedsskildrer.

Vi skrev:
Ret kedelig. Selve idden er ret god, men man går ret meget død i, at Pullman ikke bruger sine egne ord, men de bibelske citater/historier i stedet.

Øv! Han forstår ikke at fortælle den interessant, og vi er bare ikke vilde med den. Kun én af os de læste den færdig.

1 stjerne – og det for idéen!

Forlaget skriver:
Til Sibirien er historien om et søskendepar som vokser op i en lille havneby i Nordjylland før og under anden verdenskrig. Romanens navnløse jegfortæller er en kvinde som ser tilbage på sit liv, fra hun som ung pige deler værelse med sin politisk bevidste bror Jesper. Hendes far, som ikke måtte overtage slægtsgården, oplever en social deroute, mens hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte bitre salmer ved pianoet.

Bror-søster-forholdet står centralt i historien, deres venskab og den kærlighed de føler for hinanden er ømt og smukt skildret. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet, med havet som et omdrejningspunkt og en analogi for udlængslen og drømmen om at rejse til fjerne egne, han til Marokko, hun til Sibirien. Krigen fører Jesper ind i modstandskampen og tvinger ham til at flygte til Sverige. Senere må hun leve på minderne, indtil hun får et brev fra Marokko. Han er på vej hjem, og hun bryder op fra Oslo, hvor hun arbejder som servitrice. Og så kommer han alligevel ikke. Da han dør, er historien også slut, som om hendes eksistens er betinget af hendes mandlige alter ego, brorens eksistens. »Jeg er treogtyve år, livet er slut. Nu er der bare resten igen.«

Til Sibirien giver et detaljeret og usminket tidsbillede, og skriver sig ind i den klassiske nordiske litteraturtradition, og får en til at tænke på forfattere som Martin Andersen Nexø og Aksel Sandemose.

Vi skrev:
Lettere manisk fortællestil, fragmentarisk. Men gode, mættende sætninger. Når at fortælle meget i de korte sætninger.

Fæl mor og farmor; de tillader ikke megen glæde og heller ingen skolegang for den kvindelige hovedperson.

Bror og søster har et meget tæt forhold; nok fordi de ikke har andre. Det er lidt trist. Hun er eftertænksom, mens han er mere spontan.

Ikke den bedste Per Petterson-bog, man kan læse. Derfor kun 3 stjerner.

Forlaget skrev:
Det kunne være sket, og hvad var der sket, hvis flyverhelten og antisemitten Charles Lindbergh havde vundet det amerikanske præsidentvalg i 1940? Hvad ville det f.eks. have betydet for forfatterens egen jødiske familie? Hvad ville det have betydet for USA? For verdens gang? En rystende beretning om en familie, hvis rettigheder langsomt, men sikkert bliver indskrænket.

Vi syntes:
Svær bog at komme i gang med, dels pga. de lange sætningskonstruktioner, men i grunden en interessant bog, der dog viste sig for krævende for ammehjerner!

Signe havde læst den før og kunne berette, at “komplottet er at nazisterne kidnapper Lindberghs søn og holder ham som gidsel ( til han bliver sent afsted som fyld ved en eller anden front i en alder af 12-13…eller det er hvad de truer med). Lindbergh skal gøre som de mener og synes – så bliver sønnen ikke slået ihjel. Faktisk er selve historien ok – men den bliver kedeliggjort af at man får status ( moster brød sammen, far fik job hos onkel monty el andet….) og såååå far man historien – med såmange beskrivelser at man begynder at skimme siderne for at nå frem frem til næste bid af historien- og det gør bogen en lille smule langsommelig. Det der gør den lidt interessant er at den bruger mange autentiske personer og læner sig op af deres politiske ståsted…så histrorien faktisk bliver troværdig. Hovedbegivenheden er kidnapningen af Lindenberghs søn i 1932 – en sand historie…sønnen bliver fundet halvt opløst i en skov, men i bogen er han altså ført til nazi tyskland.”

Da ingen havde læst den i denne omgang, må vi springe bedømmelsen over – for første gang i læseklubbens historie. Er vi på vej mod deroute?

Marie vil dog gerne give topkarakterer til osten (Kirks økologisk camembert, fra Irma)

Forlaget skriver:
En hylende morsom, satirisk fortælling om begivenheder, der for evigt og på dramatisk vis ændrer historien i et mindre tornerosesamfund. Zoneterapi for lattermusklerne.

Vi skrev:
Matador på speed! Lederne i byen nogle skiderikker, der får en lærestreg.

Sort/hvidt syn i byen. Man er enten med dem eller mod dem. Ting skal være som, de plejer at være.

Den er ikke skinger i tonen; der er ingen mærkelige handlingsforløb.

Finurlig og underspillet! Vi synes, den er et hit!

ObS! Annedorthe er komplet uenig i dette og synes det var noget bras …. Sprogligt og indholdsmæssigt.

Forlaget skriver:

Hvem kan leve uden lyst og forførelse? Hver eneste dag opstår der masser af situationer, som kunne være blevet til erotik – en flirtende ekspedient i butikken, en forførende fyr i bussen, sanselige bekendtskaber på rejsen i syden … Hvad nu, hvis vi havde grebet de øjeblikke? Hvad kunne de have udviklet sig til?

Prøverummet er 10 historier om den erotik, der opstår i øjeblikke, hvor vi er åbne over for det. Om manden, der bliver nedlagt af en stærk, sanselig kvinde midt under konfirmationsfesten, om kvinden, der bevæger sig gennem Marseille som en kælen hunkat i løbetid, på jagt efter et hurtigt knald, om hustruen, der pirres voldsomt af, at en fremmed kvinde vil have sex med hendes mand. Det er sensualitet og sex, så det slår gnister, og det kunne være enhver kvindes fantasier. De er skrevet med frækhed, legesyge, sødme og varme, og set med kvindeøjne, men det skulle undre, hvis ikke mænd også gerne vil følge med ind i prøverummet.

Vi syntes:
Vi var skeptiske, men de er faktisk ret gode. Ret forskellige noveller. Fra lidt uskyldige til “lige på og rå”. Et godt projekt.

Der er hverken for meget eller for lidt, eller klichéfyldt. Ikke pornografisk.

Kort, og hurtigt læst. God og velskrevet.

Katja: ” Jeg synes den var lidt kedelig, når man nu ikke har en kæreste og så læste jeg ikke mere!”

Forlaget skriver:
Efter skælvet er en samling historier med jordskælvet i Kobe i 1995 som grundtema. Men det er ikke katastrofehistorier – meget langt fra. De seks fint skårne fortællinger foregår alle sammen på samme tid – omkring en måned efter det voldsomme skælv – men de udspiller sig vidt forskellige steder, og de handler om vidt forskellige mennesker. Det er mennesker, hvis hverdag tilsyneladende ikke er blevet berørt, men inden i dem er der opstået sprækker og revner. Deres liv har fået en ny alvor, og der er kommet en særlig uro over dem, som fører dem fremmede og helt uventede steder hen.

Vi skrev:
En del tematik er røget over hovedet på os. Måske fordi han er japansk, måske er han bare mærkelig? Men temaet ensomhed går i hvert fald igen.

Svært at sætte sig ind i hans verden. De fleste af novellerne har et twist af overnaturlighed.

Forlaget skriver:

En amerikansk rockstjerne fra 1970′erne, søn af en krigshelt og sønnesøn af en finansmand, vågner af en døs midt på en befærdet gade og konstaterer, at han befinder sig i Wien i 1897. Paradokser og sammentræf fylder hans uforklarlige ophold i den gamle kulturby, der vrimler med blandt andet kendte wienere som Freud, Mark Twain og andre markante personligheder, alt imens hans 90-årige mor sideløbende beskriver hans opvækst og liv i det århundrede, han kom fra.

Selden Edwards, 64 år, begyndte at skrive på Den Lille Bog i 1974, og det fortsatte han med i 34 år, indtil et amerikansk forlag fik øjnene op for denne usædvanlige bog og forfatter.

Vi syntes:

Skuffende i forhold til bogens PR. Den er for tænkt! “Den holder ikke”, som Signe sagde.

Omhandler tre generationer af F. Standish Burden. Faren minder lidt om Forest Gump (jf. alt hvad han gør, går godt!). Og det bliver man rimelig irriteret over.

Men man får godt nok lyst til at tage til Wien – begejstringen smitter. Og den er rigtig flot sat op, lækker bog.

Derfor 3 små stjerner alligevel …..

Forlaget skriver:

Sommerlys, og så kommer natten foregår i en lille søvnig landsby på Islands vestkyst hvor der sker de mest utrolige ting. Direktøren for Trikotagefabrikken bor i landsbyens største hus, han har to biler, han lader sit tøj skræddersy, og hans kone er så smuk at folk vil gøre hvad som helst for bare at få et glimt af hende. En dag begynder han at drømme – på latin, og da han forstår hvad drømmene handler om, ofrer han huset, bilerne, konen og karrieren og bruger alle sine penge på at købe sjældne bøger af bl.a. Galileo Galilei og Johannes Kepler om stjernerne og verdensrummet hjem fra Europas antikvariater. Direktøren er blevet til Astronomen, han køber et lille hus, maler det kulsort bortset fra nogle hvide prikker som danner de stjernebilleder han holder mest af. Direktørens historie er bare en af mange i denne fantastiske roman. Det er magisk realisme på islandsk.

En anden person i bogen er Jonas, som er tynd og skrøbelig og usædvanlig lys i huden, lidt ligesom en elpære i mørket. Da strømmen går en vinteraften, siger hans far: Stil dig op her hos mig, så jeg kan se at læse. Mange betragter ham som evnesvag, men da han en dag skal male en væg på Mejeriet, maler han i stedet et billede af en rødlig sol og tres vadefugle der kommer flyvende. Det er så levende at man kan høre vingeslagene.

Sommerlys, og så kommer natten er en roman om menneskers livsvilkår, deres drømme, længsler, skøre ideer og kamp med forbudte følelser og voldsom lidenskab. De samme personer dukker op skiftevis i hoved- og biroller, og deres historie og skæbne væves sammen til en poetisk og sanselig, burlesk og varm, livsklog og humoristisk beretning om hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. Det er magisk realisme på islandsk.

Det man skulle tro var et dødssygt sted ved verdens ende, viser sig at rumme en verden fuld af fantastiske historier. Det er magisk realisme på islandsk.

Vi synes:

En roman fuld af gode historier, der er flettet rigtig godt sammen. Fantastisk unikt sprog. Interessant fortællervinkel.

Foregår i en “stille” landsby – men bestemt ikke uinteressant: utroskab, selvomord, spøgelser, slader, “landsbytosser” og lidenskab findes også her.

En fantastisk bog at tale om – meget underholdende.

“De der islandske forfattere kan sgu noget!”

Vi gir den 4 stjerner, men den læner sig op af en 5′er!

Forlaget skriver:
Vi kittelmænd og -kvinder på FADL’s Forlag forstår os bedre på semipermeabilis end på semiotik, ved mere om rolandiske spikes end om Roland Barthes, kaster os hellere ud i peristaltikken end i Romantikken og undersøger hellere larynx end lyrik. Men vi er ivrige efter at lære, og derfor har vi bedt 12 danske forfattere om at give deres bud på en moderne lægenovelle. I novellen skal mindst én læge optræde, og handlingen skal helt eller delvist udspille sig på hospitalet eller et lignende lægemiljø. Ud over dette har ord, tanke og den eventuelle anvendelse af morfinomimetika i skriveprocessen været op til den enkelte forfatter. Bidragyderne dækker et bredt spektrum af danske forfattere – både bestsellerforfattere og undergrundsforfattere har bedrevet dramatiske, sexede, kyniske, fabulerende, småperverse eller neurotiske lægenoveller:

Claus Ankersen, Hanne Richardt Beck, Jens Blendstrup, Lars Frost, Katinka My Jones, Pia Juul, Michael Larsen, Pablo Henrik Llambías, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Ejler Nyhavn, Anne-Marie Vedsø Olesen, Susanne Staun.

Vi syntes:
Der er stor forskel på kvaliteten; så sjove er de noveller heller ikke. Lægeroman-konceptet går lidt tabt, synes vi. Hvis det er det bedste, de kan præstere, så er vi ikke imponeret!

Lidt underholdende med forfaterportrætterne til sidst dog.

Blandt de bedre noveller: “Brangænes medicin” af Anne-Marie Vedsø Olsen, “Navigation” af Michael Larsen og “Patientens mand” af Pia Juul.

Vi havner på 2 stjerner – den ene stjerne for idéen i sig selv.

Forlaget skriver:
Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland om bord på briggen Peru. Engang blev han berømmet som den første danske maler, der vovede sig op til isødet for at beskrive eskimoernes liv. Mange år senere forsøger han at genfinde inspirationen, men rejsen langs en af verdens mest ugæstfrie kyststrækninger udvikler sig snart til et skånselsløst selvopgør. Carl Rasmussen har skabt sig et navn som skildrer af livet i søfartsbyen Marstal. Alligevel føler han sig uden for fællesskabet.

Han er splittet mellem det trygge familieliv og sin store kærlighed, Henrietta, der engang lærte ham at satse stort. Nu satser han igen.

Sidste rejse er historien om en kunstners kamp for at finde frem til sin skaberkrafts rødder, men også om den tvivl, der kan underminere alt. Kan et menneske sætte sig ud over sin tid og dens begrænsninger? Og hvor fører den sidste rejse hen, når der hverken er kort eller kompas?

Vi syntes:
God og spændende fortælling. Godt og flydende sprog. Vi får helt lyst til at læse “Vi, de druknede” nu.

Lars Bukdahl har ellers talt bogen ned; det påvirkede nogens forventninger – men overraskende nem at læse.

Bogens Hinrichsen = Ærøskøbings Stein Bagger!

Tematik: Kunstner eller levebrød? Carl Rasmussen slutter sin karriere desillusioneret, fordi det ikke lykkes ham at skildre sjælen ….

En søgende sjæl = kunstneres lod.

Vi ender på 4 stjerner – for en rigtig god læseoplevelse.

Forlaget skriver:

Torben er 57 år gammel og en anerkendt møbeldesigner, der bl.a. har designet en serie af populære stole. Han underviser på designskolen og gift med Marianne, som er 15 yngre, smuk og succesrig. Men deres forhold er kørt fast, erotikken uden gnist, og Torben mistænker hende for at have en elsker. Krisen i Torbens liv eskalerer, da hans venner Eva og Peter beder ham flyve ned og hente et maleri i deres lejlighed i Nice.

Operationen er ikke helt lovlig og skal snart vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ikke mindst fordi Torben i Nice møder antikvitetshandleren Charlotte og forelsker sig hovedkulds i hende. Hun er fem år ældre end han og usædvanligt attraktiv. Torben stilles over for nogle skæbnesvangre valg — skal han opgive sin kone for en “ældre model”? — mens han uafvidende kommer til at balancere på kanten af loven.

Vi synes:

Uvedkommende historie. Hvad skal vi med den?

Titlen er for søgt: At elske Charlotte (den ældre kvinde) og Charlotte (møbeldesigneren).

Sprogligt OK fortælling og fin lille kærlighedshistorie, men ellers alt for mange uforløste historier (kludetæppe).

Meget kikset med hans Post Scriptum: “Jeg vidste ikke selv hvad jeg ville med den her roman, men tak til dem der ledte mig på sporet”. Men så skulle du nok bare helt have ladt være med at udgive det – eller kogt det ned til en lang novelle.

Forsiden trækker også ned!

2 stjerner – for sproget og kærlighedshistorien i sig selv.

Forlaget skrev:

Inger Christensens renæssancefortælling fra 1976. I årene 1460 – 1506 dekorerer den italienske renæssancemaler Andrea Mantegna et værelse i fyrst Lodovico III Gnazagas palads i Mantua i Norditalien.
Fortællingens handling udspiller sig i denne periode og har de portrætterede personer fra Mantegnas væg- og loftsmalerier som hovedpersoner.

Vores vurdering:

Bogen er fantastisk – et mesterværk.
Man skal læse hele bogen før det går op for en hvordan historien hænger sammen ( og man kan med fordel læse den igen ).

Om sjælen og kærlighed gennem kunsten – Grænsen mellem kunsten og virkeligheden ophæves og personernes liv væves sammen med mantegnas malerier. Ses helt tydeligt i sidste del, hvor Bernardino træder ind i billede – og kommer frem i bogens sidste sætning.

Den græske mytologi optræder flere gange (historien om Orfeus der henter sin afdøde køne i dødsriget…..Mantegna tager tilbage for at hente Nico….).

Vi kunne lide den.
Og gav den 4 stjerner – læner sig op af en 5′er.

Forlaget skriver:
Romanens hovedperson er ejendomsmægler. En dame, der foretrækker at bo alene – alt andet er for besværligt. Hun har det, som hun gerne vil have det.

En dag møder hun en ung kvinde og en ung mand på gaden – og da ejendomsmægleren går derfra, har hun købt den unge kvinde som slave. Pigen flytter ind hos hende og i løbet af kort tid, står det klart for ejendomsmægleren, hvor hult og futilt hendes liv er. Så klart, at hun ikke magter at blive ved med at have sin slave boeende.

Vi synes:
Så har begrebet impulskøb fået nye dimenioner!

Det starter ellers meget godt, man tror der venter en god historie efter hun har købt slaven! Men så fiser det ligesom lidt ud …

Umotiverede personer, underlig slutning!!!

Måske skulle det bare have været en lang novelle?

Forlaget skriver:
Margaret Lee arbejder i sin fars antikvariat, hvor hendes fascination for biografier har ført hende til selv at skrive et par stykker om bl.a. et tvillingepar. Hun modtager et brev fra en populær forfatter, den mystiske Vida Winter, som altid har levet en meget tilbagetrukket tilværelse. Igennem tiden har hun fortalt farverige, men falske historier til diverse journalister, men nu hvor hun er blevet gammel og er døende, har hun behov for at fortælle sandheden om sit ekstraordinære liv. Brevet til Margaret er en opfordring til at mødes.

Margaret, som også er en slags eneboer, rejser til Yorkshire med en vis nervøsitet for at møde Vida, som snart går i gang med at fortælle, på forunderlig og dragende vis, om familien March – om den fascinerende, egenrådige og vilde Isabelle og de uciviliserede tvilllinger Adeline og Emmeline.

Margaret finder Vidas historier fængslende, men som biografiforfatter har hun med fakta og ikke fiktion at gøre, og hun stoler ikke helhjertet på Vidas beretninger. Hun beslutter sig for at tjekke op på familien, besøge deres gamle hjem og stykke historien sammen på sin egen måde, og hun finder hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer…

Vi synes:
Gotisk stemning i bogen (og forsiden). Lidt dyster, mørk og hyggelig. Den perfekte efterårsroman. Sproget flyder afsted.  Hyggelig beskrivelse af antikvariatet.

Beskrivende uden at blive klicheagtig. En smule magisk realisme.

God til the, hygge og benene oppe!

Vi landede derfor nemt på 4 stjerner

Obs! Alle havde læst – og de fleste havde hygget sig med romanen. Dog ikke aftenens værtinde …..

Forlaget skriver:
Den gribende og klassiske fortælling fra 1937 om venskabet mellem to omstrejfende californiske landarbejdere, den enfoldige og stærke Lennie og hans trofaste og intelligente ven George.

Vi synes:
Vi forstår ikke helt, hvorfor det er en klassiker. Den skal helt klart læses på originalsporg pga. det amerikanske arbejderslang. Derfor forskellig oplevelse blandt læsegruppen – dem duer ikke på dansk! Selv omslaget er tarveligt.

Ellers god komprimeret historie. Meget godt tidsbillede, fx om negeren der ikke må bo sammen med de andre daglejere.

Godt med en kort bog (så fik Marie læst )

Alternativ bagside til bogen (komponeret af Signe & Marie):
Udviklingshæmmet stor ung mand går efter et utal af mus til større objekter og kvæler først hundehvalp siden farmerhustru! Bliver derefter skudt. The End!

3 stjerner (men for den engelske version!)

Forlaget skriver:
Det er ´hemmelighedernes år´ for psykiateren Erik og hans søster Inga. Blandt deres afdøde fars papirer finder de et kryptisk brev som dækker over en hemmelighed faren har båret på siden sin tidlige ungdom. I New York, hvor begge søskende er bosat, bliver Erik genstand for et djævelsk spil iscenesat af en ung fotograf. Og Inga trues af en kvindelig journalist som ligger inde med en urovækkende hemmelighed om Ingas afdøde mand.

Som i Siri Hustvedts store gennembrudsroman, Det jeg elskede, betager og bevæger hun igen sine læsere med sit vid og sine komplekse karakterer.

Vi synes:
Sværere at læse end “Det vi elskede” – og ikke helt lige så god. Afsløringen af faderens hemmelig var lidt flad! Lidt for meget af det gode med de psykologiske beskrivelser. Mange ret mærkelige personer omkring bror og søster (men måske er mennesker bare mærkelige? Eller amarikanere især?)

Titlen refererer til en generel tendens. Personerne har alle lidelser i from af skilsmisser, sygdom, død, 11/9. Ingen af dem går fri for lidelser.

Man kan læse ud fra den vinkel, man vil (hans, søsterens, underboens, faderens).

Hun kan sit kram. Dejligt!

Forsiden giver ikke bogen kredit.

Forlaget skriver
Så fantastisk er det nu heller ikke at være guddommelig! Efter ”alt det der med Jesus” blev de græske guder smidt ud af Olympen og købte enbeskidt, lille ejendom i London.

I Marie Phillips’ Når guder er værst er livet som gud ikke nær så glorværdigt, som man måske kun­ne forvente. Der skal arbejdes, for at tjene til huslejen. Og det hus, man betaler af på, er ikke engang noget at råbe hurra for. Til gengæld er der gang i gaden uanset hvor tankelæseren, Apol­lon, telefonsexsælgeren, Afrodite eller hunde­lufteren, Artemis befinder sig … endda så meget, at det er lige ved at kamme over. Men så dukker den pæne og ordentlige rengøringsassistent, Alice, op og får med sit eget liv som indsats bragt styr på sagerne og givet guderne deres kraft tilbage.

Vi synes:
Signe – som ikke kunne deltage denne gang – sendte en meget rammende anmeldelse, så vi var lidt dovne og læner os op af hendes ord:

“Ganske glimrende ferielaesning. Jeg var godt underholdt – og har vaeret glad for at faa opklaret hvor de graeske guder egentligt forsvandt hen, da de faldt fra olympen.

Sammenlignet med andre i samme genrer, saa holder den stilen fint – man skal ikke taenke ej heller tage stilling til noget som helst – blot laese derudaf. Og det goer den super velegnet til park-strand-fly-tog-afslapningslaesning.

Forlaget skriver (kort):

En mand bryder op fra sit velordnede liv i Bern og tager toget til Lissabon for at lede efter alt om forfatteren de Prado, hvis bog han har fundet i et antikvariat, og som han er blevet fuldstændigt bjergtaget af

Vi synes:

En opdagelsesrejse i livet!
En bog om mandlige venskaber. Paraleller mellem Ameado og Gregorius. Til sidst smelter de to lidt sammen – synes Gregorius ….
Der er ikke noget “Kloge Åge” over forfatterne, han spiller ikke på klicheer.
En helt igennem litterær nydelse, som tåler genlæsning.

Samstemmigt: 5 stjerner – ingen tvivl!

Forlaget skrev:
Et klassisk hovedværk om sprog, kvinder og patriarkat. Dette essay fra 1929 har form som en række forelæsninger for de studerende ved et engelsk college for kvinder. Temaet er kvinder og litteratur.

Vores noter:
Rigtig god læseoplevelse, men svær på engelsk.
Må have været provokerende på sin tid.
God pointe med at god litteratur ikke skrives på vrede og bitterhed. Ses også i dag, fx hjemlig Leonora Christina Skov.
Godt med kobling til litteratur, vi allerede har læst: Jane Austen og Emilie Brönte.
Opfordrer tiol kvindesolidaritet/-netværk. Meget moderne for sin tid.
Kvinde/mand-forholdet mere sat på spidsen i England, fx lokaliteter forbeholdt mænd – mon ikke det eksisterer den dag i dag?
Udgivet på eget forlag – sejt!

Forlaget skriver:
Tolv amerikanske turister tager på en ekspedition til Burma for at se på buddhistisk kunst. Lederen af ekspeditionen dør på mystisk vis, de omhyggeligt udarbejdede planer for turen går i vasken, og uenigheder opstår i gruppen.

Julemorgen går elleve af deltagerne om bord i en båd og sejler ud på en tågedækket sø for at opleve solopgangen – og forsvinder. Ved skæbnens tilskikkelse og almindelig menneskelig fejltagelse ender de dybt inde i unglen hos et stammefolk, der venter på, at deres leder skal vende tilbage i reinkarneret skikkelse medbringende de mytiske Vigtige Skrifter, som vil bekytte dem mod det burmesiske militærregimes ødelæggelser.

Vores anmeldelse:
Kun Katja, der orkede læse den færdig. Bred enighed om, at det her var spild af god læsetid. Meget dårlig i forhold til hvad hun ellers har skrevet. Virker som 7 manuskripter, der blev til et. Meget rodet og kringlet. Dog fin beskrivelse af Burma. Ellers ret C-film-agtig, hvis det altså var en film!

Så det kunne kun blive til en stjerne – også forsiden er noget ynk!